I dagens verden er Laurids Skau blevet et emne af stor betydning og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Fra akademikere og fagfolk fra forskellige felter til almindelige mennesker har Laurids Skau fanget manges opmærksomhed og skabt intens debat i samfundet. For bedre at forstå dette fænomen er det afgørende at nærme sig Laurids Skau fra forskellige perspektiver og analysere dets multiple implikationer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Laurids Skau og undersøge dens indvirkning i forskellige sammenhænge. Gennem denne analyse håber vi at bidrage til forståelsen og refleksionen over Laurids Skau, såvel som til genereringen af ideer og forslag til at løse dette problem effektivt.
Laurids Skau | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 22. maj 1817 ![]() Sommersted, Danmark ![]() |
Død | 11. maj 1864 (46 år) ![]() Haderslev, Danmark ![]() |
Søskende | Peder Skau ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Laurids Pedersen Skau (født 22. maj 1817 i Sommersted, Haderslev, død 11. maj 1864 på Mariegård, Haderslev) var bestemt til at være landmand, men blev siden amtsforvalter og politiker. Han blev en fremtrædende person i kampen for danske interesser og bevarelsen af det danske sprog i Sønderjylland. Han var storebror til Peder Skau, der ligeledes viede sit liv til den sønderjyske sag.[1]
Hans politiske karriere indledtes i 1834 og udvikledes gennem årene. Han var medlem af Folketinget fra 1849-52, af Stænderforsamlingen 1853-64 og 1854-64 af Rigsrådet som kongevalgt. Det store gennembrud kom, da han i samarbejde med Christian Flor skrev nogle taler.[2] Skamlingsbanken var et godt sted at fremføre sine meninger, og Skau holdt en fantastisk tale ved det første af skamlingsbankemøderne. Den var så god, at Grundtvig skrev dette vers:
Ved Skamlingsbanken står en obelisk til minde om Laurids Skau, hvorpå ovenstående vers er indhugget. Den er indviet på 50 års dagen for det første møde. I sine senere år var han en skarp kritiker af den grundtvigske linje, som med Christian Flor og Cornelius Appel dominerede Rødding Højskole[1].
Ved Sankt Severin Kirke i Haderslev står et mindesmærke fra 1864 over Laurids Skau med indskriften: