Lars Björn
I denne artikel vil vi udforske de mest relevante aspekter omkring Lars Björn, et emne, der har vakt stor interesse i samtidens samfund. Lars Björn har gennem årene repræsenteret et diskussions- og refleksionspunkt på forskellige områder, både fagligt og i dagligdagen. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning har Lars Björn været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og kontroverser, og er blevet et emne af enorm relevans i dag. Gennem denne analyse søger vi at tilbyde en omfattende og opdateret vision af Lars Björn, der giver læseren et komplet og detaljeret overblik, der giver os mulighed for at forstå dets betydning og implikationer i dagens samfund.
| Lars Björn | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. december 1931  Stockholm, Sverige |
| Død | 15. august 2024 (92 år) |
| Vægt | 103 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Ishockeyspiller |
| Deltog i | herrarnas turnering i ishockey vid olympiska vinterspelen 1952[1], herrarnas turnering i ishockey vid olympiska vinterspelen 1956[2], ice hockey at the 1960 Winter Olympics – men's tournament |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Ishockey | ||
For  Sverige
| ||
| Olympiske lege | ||
 |
1952 Oslo | Mænd |
| VM | ||
 |
1953 Schweiz | Mænd |
|
1954 Sverige | Mænd |
|
1957 Sovjetunionen | Mænd |
|
1958 Norge | Mænd |
Lars "Lasse" Björn (født 16. december 1931, død august 2024[3]) var en svensk ishockeyspiller.[4]
Ishockeykarriere
Björn var back og kendt og frygtet for sit kontante forsvarsspil – han spillede også rugby. Han spillede hele sin karriere for Djurgårdens IF og med denne klub var han i perioden 1950-1963 med til at vinde det svenske mesterskab ni gange.[4][5]
På Sveriges ishockeylandshold spillede han 217 kampe i perioden 1952-1961,[4] og ved vinter-OL 1952 i Oslo, i sin første store internationale turnering var han med til at vinde bronze,[4] og Björn scorede det første mål i omkampen om tredjepladsen, som svenskerne vandt 5-3 over Tjekkoslovakiet.[6] Ligeledes var han i 1952 med til at vinde EM-guld for Sverige.[4]
I resten af årtiet fortsatte Sverige med Lars Björn med at være en af sportens internationale stormagter. Holdet vandt således VM- og EM-guld i 1953, VM-bronze og EM-sølv i 1954, EM-bronze i 1955, EM-sølv i 1956, VM- og EM-guld i 1957 med Björn som holdkaptajn, VM-bronze og EM-sølv i 1958 samt EM-bronze i 1959, 1960 og 1961. Ved VM 1954 blev han desuden valgt som bedste forsvarsspiller.[4][5]
Han blev i 1998 indvalgt i ishockeyens Hall of Fame[7] og han blev valgt som Stor grabb nr. 35 i ishockey.[4]
Civilt liv
Efter afslutningen af karrieren stod Lars Björn i spidsen for sit eget transportfirma, og i 1980'erne sad han i bestyrelsen for Djurgårdens IF.
Hans barnebarn, Douglas Murray, har også været ishockeyspiller, og spillede for det svenske landshold ved blandt andet vinter-OL 2010.[8]
Referencer
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Lasse Björn är död – blev 92 år". svt.se (svensk).
- ^ a b c d e f g Lars Björn, olympedia.org, hentet 18. december 2020
- ^ a b Lars Björn (svensk), sok.se, hentet 18. december 2020
- ^ Ice Hockey, Men – Play-offs, Match 3/4, olympedia.org, hentet 18. december 2020
- ^ IIHF Hall of Fame, iihf.com, hentet 18. december 2020
- ^ Douglas Murray, olympedia.org, hentet 18. december 2020
Eksterne links
- Lars Björns profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Lars Björns profil på Olympedia (engelsk)
- Lars Björns profil hos Sveriges Olympiske Komité (svensk)
- Lars Björns profil på Eurohockey.com (engelsk)
- Lars Björns profil på Eliteprospects.com (engelsk)