Langskib

Denne artikel vil behandle emnet Langskib, som har vundet relevans på forskellige områder i de senere år. Langskib er et emne, der har vakt nysgerrighed og interesse i samfundet, som har skabt debat og refleksion omkring dets implikationer og konsekvenser. Gennem denne artikel søger vi at give en bred og objektiv vision af Langskib, ved at analysere dens forskellige dimensioner og give et komplet overblik over dets betydning og relevans. Ligeledes er det hensigten at uddybe kendskabet til og forståelsen af ​​Langskib, og give læseren de nødvendige værktøjer til at forstå dens natur og omfang.

Drageskibe på Bayeuxtæppet.
Bergens byvåben viser et drageskib, dvs. et skib med dragehoved i stavnen.

Langskibe fra vikingetiden var meget hurtige og solide. Fra Danmark kendes Ladbyskibet.

For at regnes som langskib, må længden være mindst 15 meter.[1] Langskibene var bygget, så de kunne sejle næsten helt ind til kysten. De var smalle, og dermed svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. De havde mast og sejl, samt huller hele vejen langs skibets ræling til de mange årer.

De norske langskibe kunne være 30-50 meter lange og havde en besætning på op til 60 mand. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning på henholdsvis 30 og 50 mand. Der er lavet mange rekonstruktioner af langskibe, som sejler med op til 20 kilometer i timen.

Tre af de mest kendte norske langskibe er udstillet på Bygdøy i Oslo: Osebergskibet, Gokstadskibet og Tuneskibet.

Dertil er der fundet fem andre norske langskibe, som var mindre godt bevaret: Myklebustskibet, Borreskibet,[2] Storhaugskibet,[3] Grønhaugskibet[4] og Jellestadskibet.[5]

Drageskibe

Fuldskala polsk langskib.

Drageskibe var langskibe med et udskåret dragehoved i stævnen[6] for at markere statusen til den konge eller høvding, skibet tilhørte. De fleste langskibe var ikke udstyret med dragehoved.[7]

Også andre dyrehoveder kendes. Olav Haraldssons skib Visunden fik sit navn fra det forgyldte "visundhoved" (dvs. bisonhoved) i stævnen.[8]

I Olav Tryggvasons saga omtales Ormen Lange som "en drage, gjort efter mønster af Ormen, som kongen havde med fra Hålogaland; men skibet var meget større og i alle dele gjort med mere omhu. Dette kaldte han Ormen Lange, men det andet blev hedende Ormen Skamme."[9]

I Håkon Håkonssons saga omtales, at kongens skib hed Dragen. Det beskrives som udstyret med forgyldte hoveder og 25 rorbænke.[10]

På Bayeuxtæppet skildres slaget ved Hastings med drageskibe i 1066.[11]

Noter

  1. ^ Frode Sætran og May S. Rogne: "Otte andre skbisgrave", Aftenposten 26. marts 2019
  2. ^ Borrehaugene – Store norske leksikon
  3. ^ Storhaugskipet – Store norske leksikon
  4. ^ Grønhaugskipet – Store norske leksikon
  5. ^ Dette håper vi Gjellestadskipet kan fortelle oss om vikingtiden
  6. ^ drageskip - Det Norske Akademis ordbok
  7. ^ Skipstyper i vikingtiden og tidlig middelalder: langskip, drake, busse, skeide, snekke, karv, kaupskip, knarr, byrding, skute, jekte, ferje ml. - Vikingskip og norske trebåter...
  8. ^ Oppdaget Hellig Olavs langskip – NRK Sørlandet – Lokale nyheter, TV og radio
  9. ^ https://heimskringla.nohttps://scientiada.com/Olav_Tryggvessons_saga (kap. 88)
  10. ^ https://heimskringla.nohttps://scientiada.com/Hakon_Hakonsøns_den_Gamles_Saga_(C.C.Rafn) (kap. 249)
  11. ^ BBC - A History of the World: The Bayeux Tapestry

Eksterne henvisninger