I denne artikel skal vi gå i dybden med Langholt Hovedgård og dens indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Langholt Hovedgård er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i nyere tid, og det er afgørende at forstå dets implikationer og anvendelser i forskellige sammenhænge. Fra sin indflydelse på sundhed til sin rolle i samfundet har Langholt Hovedgård vist sig at være et emne med stigende interesse, der fortjener at blive analyseret i detaljer. Igennem denne artikel vil vi undersøge de mange facetter af Langholt Hovedgård, og hvordan det har formet og vil fortsætte med at forme vores verden. Vi vil være særligt opmærksomme på de seneste fremskridt relateret til Langholt Hovedgård, og hvordan disse aktivt påvirker vores livsstil. Derudover vil vi identificere de muligheder og udfordringer, der opstår fra Langholt Hovedgård, og hvordan vi kan løse dem.
Først nævnt/oprettet | 1355 |
---|---|
Opførelse afsluttet | 1765 |
Bygherre | Christian Georg Halchuus |
Region | Nordjylland |
Kommune | Aalborg |
Sogn | Horsens Sogn |
Areal | 420 ha |
Areal år | 2011 |
Første kendte ejer | Henrik Breide, Hartvig Breide og Nicolaus Limbek |
Første kendte ejer (år) | 1355 |
Nuværende ejer | Niels Lennert Ahlmann-Lorentzen |
Nuværende ejer (år) | 2011 |
Adresse | Graverhusvej 74 9310 Vodskov |
Oversigtskort | |
Information med symbolet ![]() | |
Langholt er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1355. Gården ligger ved Gerå i Horsens Sogn, Aalborg Kommune, Region Nordjylland. Langholt Hovedgård er på 420 hektar.
Hovedbygningen er opført i 1744-1765 og ombygget i 1919-1920. I havestuen hænger der gobeliner af Wassman fra 1755, tilsvarende de på Sæbygård og Krabbesholm.
J. P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug