Langfløjte

I dagens artikel skal vi dykke ned i verden af ​​Langfløjte, et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år. Vi vil dykke ned i dets oprindelse, dets indvirkning på samfundet og alle de implikationer, det medfører. Langfløjte er et emne, der har genereret mange modstridende meninger, så det er vigtigt at forstå alle aspekter omkring det grundigt. Igennem denne artikel vil vi udforske alle facetter af Langfløjte og forsøge at kaste lys over dette komplekse og fascinerende emne. Tag med os på dette videnseventyr!

En langfløjte

En langfløjte er et musikinstrument, en såkaldt endeblæst fløjte. Lyden fremkommer ved at man blæser på en skarp kant i fløjtens øverste ende. Den kan tilvirkes af en hul knogle, et bambusrør, træ eller metal.

Den simpleste langfløjte har ingen huller midt på fløjten, mens de fleste modeller har flere fingerhuller. Den er ofte ret lang og med cylindrisk rør. Blæsehullet kan, foruden at være primitiv, ændres til have have en konisk form eller med en udskæring, enten v-formet, firkantet eller halvrund.[1]

Langfløjten forekommer i de fleste dele af verden: Nay (også skrevet ney) er en persiske langfløjte, der også forekommer i Tyrkiet og den arabiske verden. Den stammer fra den oldægyptiske fløjte, der ses på over 4000 år gamle billeder. De oldægyptiske fløjter er ofte afbildet sammen med dødsguden Anubis. [2]

Nay'en har en sort konisk formet hætte på blæsehullet, seks fingerhuller foran og et bag på. I Tyrkiet er den forbundet med sufisme og Mevlana. Andre lokale navne er den japanske shakuhachi og den bolivianske ujusini, begge lavet af bambus. Shakuhachi'en hul er ganske vidt og fløjten kan være lakeret indvendigt.[1]

På trods af den simple form er langfløjten svær at spille på. Spilleren kan lade den hvile mod hagen eller på underlæben og blæse på den skarpe kant med stram overlæbe eller ved at spidse læberne.[1]

Blandt udøveren er i Tyrkiet Süleyman Yardim,[3] i Danmark Yasar Tas.[4] Hossein Omoumi er en anden udøver, der tillige underviser i instrumentet på Californiens Universitet i Irvine.[5] Han gæstede Danmark i 2001.[6] Den i Istanbul uddannede Cahit Ece underviser i nayspil i Aarhus og København.[7]

  • Kees van den Doel. "The Persian ney".
  • Süleyman Erguner, Ney Atolyesi Arkiveret 9. maj 2008 hos Wayback Machine

Henvisninger

  1. ^ a b c Ruth Midgley og andre (1981). Musikinstrumenter fra hele verden. København: Chr. Erichsens Forlag. ISBN 87-555-0785-9.
  2. ^ Mogens Andersen (1999). Musikinstrumenterne og deres historie. Frederiksberg: MAmusik. ISBN 87-987722-0-1.
  3. ^ "::: Süleyman Yardım :::. ( Ana Sayfa )". Arkiveret fra originalen 25. juli 2008. Hentet 14. juni 2008.
  4. ^ Henrik Friis (1. december 2007). "Fredeligt mod mainstream". kultur.jp.dk. (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ "Hossein Omoumi". Arkiveret fra originalen 20. april 2013. Hentet 3. maj 2013.
  6. ^ Karen Mohr Sokkelund (14. februar 2001). "Sublime mønstre". Information.
  7. ^ "Musikkursus i Nay-fløjte III". Arkiveret fra originalen 13. november 2013. Hentet 12. november 2013.