I dagens artikel vil vi udforske Landskabsgartneri, et emne, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og kulturer. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på det videnskabelige område har Landskabsgartneri skabt debatter, forskning og dybe refleksioner. Gennem historien har Landskabsgartneri spillet en afgørende rolle i menneskelig udvikling, og har påvirket alt fra interpersonelle forhold til teknologiske fremskridt. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige facetter af Landskabsgartneri og analysere dens nuværende relevans og dens fremskrivning i fremtiden. Gør dig klar til at opdage alt, hvad der er at vide om Landskabsgartneri!
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Ved landskabsgartneri forstod man indtil begyndelsen af 1900-tallet[1] havekunst i landskabelig stil, den såkaldte engelske havestil, der afløste den franske havestil og til dels endnu omkring 1920[2] var den fremherskende i større anlæg.
Landskabsgartner benævntes navnlig tidligere den gartner, hvis beskæftigelse bestod i at planlægge haveanlæg og lede udførelsen deraf, i modsætning til anlægsgartneren, der - i den periode hvor denne skelnen var i anvendelse - havde med det praktiske arbejde ved et haveanlæg at gøre. Betegnelsen landskabsgartner hidrører fra 1700-tallets England[3] og er dannet som en for datiden naturlig analogi med "landskabsmaler". Ordet holdt sig hele 1800-tallet igennem og er først i de senere år - dvs. begyndelsen af 1900-tallet[2] - og navnlig i Tyskland blevet fortrængt af betegnelsen havearkitekt - i Danmark introduceret af Erik Erstad-Jørgensen - og denne betegnelse igen 1968 erstattet af landskabsarkitekt som fagbetegnelse.[1]
Da den samme gartner i reglen beskæftiger sig med planlæggelsen såvel af landskabelige som af arkitektoniske haver, dækker begge ordene egentlig kun en del af virksomheden, og begge er derfor sprogligt ufyldestgørende. Udtrykket havearkitekt har dog den fordel, at der i selve ordet ligger en tilkendegivelse af, at den planlæggende gartners stilling overfor ejer og anlægsgartner er som arkitektens henholdsvis overfor bygherre og håndværket. Andre sprog har lige så lidt som de nordiske kunnet finde en passende fællesbetegnelse. Tyskerne har forsøgt med Gartenkünstler, Gartentechniker, Garteningeniør, medens man på fransk i sin forlegenhed endog anvender en så søgt betegnelse som architectepaysagiste.[4]
Der har gennem tiden været anvendt forskellige betegnelser for den beskæftigelse der i snævrere eller videre forstand har "haven" som sit emne eller område - til nytte eller pryd: humlemester[5], urtegårdsmand, podemester, gartner[5], landskabsgartner, anlægsgartner, havearkitekt, landskabsarkitekt.