Landsforræderloven
I denne artikel vil vi udforske og analysere forskellige aspekter relateret til Landsforræderloven. Fra dets oprindelse og historie til dets relevans i dag, gennem dets indvirkning på samfundet og dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. I denne retning vil vi dykke i dybden i Landsforræderloven for at forstå dens betydning og implikationer, samt for at reflektere over dens rolle i nutidens verden. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at belyse dette emne og tilbyde et berigende perspektiv for læseren.
Landsforræderloven eller Landssvigerloven, også kaldet Straffelovstillægget, var en særlov vedtaget af Folketinget som led i retsopgøret efter 2. verdenskrig, som midlertidigt genindførte dødsstraf i Danmark for forbrydelser af landsskadelig karakter begået under den tyske besættelse. Loven, hvis fulde navn var Lov om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed blev således indført med tilbagevirkende kraft, hvilket er et særsyn i dansk politisk historie.
Som følge af loven blev der fra 1945 til 1950 afsagt 103 dødsdomme. 78 af dem blev stadfæstet ved Højesteret, og 46 af disse blev fuldbyrdet ved skydning. Henrettelserne fandt sted i Undallslund plantage ved Viborg, og i henrettelsesskuret, i en af de fjernere dele af Bådsmandsstrædes Kaserne, på 2. Redan af Enveloppen ved Margretheholm, på Amager ved København; de fandt sted om natten i al hemmelighed i et dertil indrettet træskur.
Eksterne kilder/henvisninger
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |