I dagens verden er Landdag (Østrig) blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af offentligheden. Siden dets fremkomst har Landdag (Østrig) påvirket menneskers liv på forskellige måder, såvel som udviklingen af samfundet som helhed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Landdag (Østrig) og dens indflydelse på verden i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling, gennem dets implikationer på forskellige områder, har Landdag (Østrig) formået at fange opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden. Derudover vil vi undersøge fremtidsudsigterne for Landdag (Østrig), og hvordan disse kan forme den virkelighed, vi står over for i de kommende år.
Landdag (tysk: Landtag) er betegnelse for parlamentet i de ni østrigske delstater. Landdagens delegerede bliver valgt ved almindelige, hemmelige og personlige forholdstalsvalg af stemmeberettigede statsborgere, der er bosiddende i det pågældende forbundsland. Partiet med flest stemmer bestrider endvidere posten som delstatsformand (tysk: Landeshauptmann).
I følge den østrigske forfatnings artikel 15[1] har landdagen kompetence til beslutning af al lovgivning, der ikke udtrykkeligt ligger på forbundsstatsligt niveau. Funktionsperioden for landdagene er fem år, undtagen i Oberösterreich hvor den seks år.
Forbundslandene har lovgivningskompetence inden for alle områder, der i forfatningen ikke udtrykkeligt er givet til forbundsstaten. Landdagen er derfor bl.a. ansvarlig for følgende områder:[2]
Forbundslandsforfatningen må ikke være i modstrid med Østrigs statsforfatning. Uenighed om lovgivningskompetence mellem staten og forbundslandene afgøres af Østrigs forfatningsdomstol.