I denne artikel vil vi analysere Laila Kinnunen fra forskellige perspektiver med det formål at give et omfattende syn på dette emne. Laila Kinnunen er et emne af stor relevans i dag, og dets betydning strækker sig til forskellige områder, fra den personlige til den professionelle sfære. Gennem hele denne tekst vil vi udforske dens oprindelse, udvikling, virkning og mulige fremtidige konsekvenser. Derudover vil vi dykke ned i dets mest bemærkelsesværdige og kontroversielle aspekter og forsøge at kaste lys over dette komplekse og konstant udviklende emne. Med opmærksomhed på de forskellige tilgange og meninger, der findes omkring Laila Kinnunen, sigter vi mod at tilbyde en komplet og berigende vision for læseren.
Laura Annikki (Laila) Kinnunen, gift Mišić (født 8. november 1939 i Helsinge kommun, død 26. oktober 2000 i Heinävesi), var en finsk sangerinde, som havde sin storhedstid i 1950'erne og 1960'erne. Hun vandt stor berømmelse i Finland, Sverige, og i Tyskland. Hun havde sprogøre og indsang sange på finsk, svensk, engelsk, afrikaans, og russisk. Hun har også sunget tre danske sange, "Dansevise", "Forelsket i København" og "Du får den kolde skulder" i finske udgaver. Endividere indsang hun også Vårvalsen, bl.a. sammen med Dario Campeotto.
Laila Kinnunen tilbragte sin barndom som finnebarn i Sverige og vendte tilbage til Finland som 10-årig. Hun vandt en sangkonkurrence i Helsingfors i 1955 og blev solosangerinde i Lasse Pihlajamaas orkester 1956. Senere sang Kinnunen også i blandt andet i Olli Hämes og Erkki Melakoskis orkestre. Den første indspilning, "Lazzarella" fra 1957, blev omgående en succés. Andre fremgangsrige indspilninger fra 1950'erne var blandt andre finske versioner af sangene "Everybody Loves a Lover", "Fever", "Marina", "Jazzbacillen" og "Petite fleur".
Da Finland debuterede i Eurovision Song Contest i 1961 i Cannes i Frankrig, sang Kinnunen Finlands bidrag. Melodien "Valoa ikkunassa" ("Lys i vinduet") kom på en delt 10. plads. Derefter turnerede Kinnunen blandt andet i Sverige, Vesttyskland og Nederlandene. Kinnunen deltog også i Finlands udtagelseskonkurrencer til Eurovision Song Contest i 1962, 1966, 1967 og 1969.
I 1960'erne indspillede Laila Kinnunen sine mest inderlige og afvekslende tolkninger af ikke-finsk musik, blandt andet inden for genrerne bossa nova, jazz, folkemusik og musical. De mest kendte af dem var de finsksprogede versioner af "På Manchuriets højder", "Desafinado", "One Note Samba", "Garota de Ipanema" og "Du". Hun indspillede også nogle sange med sin søster Ritva Kinnunen. I 1980 gjorde Kinnunen et mindre comeback med singlen "Kohtalon lapsi" / "Toiset meistä".
Skandalepressen rettede i de sidste år af hendes liv opmærksomheden mod hendes alkoholproblemer.
Laila Kinnunen var gift to gange, med skuespilleren Ville-Veikko Salminen og med den jugoslaviske musiker Mišo Mišić. Med sidstnævnte fik hun datteren Milana Mišić, som lige som moderen blev sangerinde men tillige uddannet optiker.