I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Körös. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi udforske alle facetter af dette emne/person/dato. Vi vil opdage dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på det kulturelle område og dets relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. Med en analytisk og kritisk tilgang vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Körös, med det formål at tilbyde en komplet og objektiv vision af dette fascinerende emne/person/dato. Tag med os på denne opdagelses- og læringsrejse!
Körös/Criș | |
---|---|
![]() Körös nær Kunszentmárton | |
Overblik | |
Land | ![]() ![]() |
Geografi | |
Udspring | Sammenløbet af Crișul Alb og Crișul Negru |
- sted | ved Gyula |
- højde | 85 m.o.h. |
- koord. | 46°42′1″N 21°16′9″Ø / 46.70028°N 21.26917°Ø |
Udmunding | Tisza |
- sted | Csongrád |
- højde | 80 m.o.h. |
- koord. | 46°43′2″N 20°11′18″Ø / 46.71722°N 20.18833°Ø |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 128,6 km |
Middelvandføring | 105 m³/s |
Afvandingsareal | 27.537[1] km² |
![]() | |
Kort over Körös og dens tre kildefloder |
Körös (ungarsk udtale: ) eller Criș (rumænsk udtale: ) ( tysk: Kreisch) er en flod der løber i det østlige Ungarn og det vestlige Rumænien. Den er 128,6 km lang fra sammenløbet af de to kildefloder Fehér-Körös (Crișul Alb) og Fekete-Körös (Crișul Negru) til dets udløb i Tisza. Dens afvandingsområde er 25.537 km2.[2] Den har tre kildefloder, som alle har deres oprindelse i Apusenibjergene i Transsylvanien, Rumænien: Crișul Alb (Fehér-Körös), Crișul Negru (Fekete-Körös) og Crișul Repede (Sebes-Körös). Sammenløbet af floderne Fehér-Körös (Crișul Alb) og Fekete-Körös (Crișul Negru) er nær byen Gyula. Körös nedstrøms fra Gyula kaldes også Kettős-Körös (ungarsk for "dobbelt Körös"). 37,3 km længere nedstrøms, nær byen Gyomaendrőd, løber Sebes-Körös (Crișul Repede) sammen med Criș/Körös. Strækningen nedstrøms fra Gyomaendrőd kaldes også Hármas-Körös (ungarsk for "tredobbelt Körös"). Körös løber ud i floden Tisza nær Csongrád.
Floden var i antikken kendt som "Chrysus", Crisus, Crisia, Grisia eller Gerasus, mens et arkaisk tysk navn er Kreisch.