Kænozoikum
I dag er Kænozoikum blevet et emne af stor relevans i vores samfund. Siden sin oprindelse har Kænozoikum skabt stigende interesse blandt forskere, akademikere og den brede offentlighed. Dens indvirkning er blevet afspejlet på forskellige områder, fra kultur til økonomi, herunder politik og miljø. I denne artikel vil vi gå i dybden med betydningen af Kænozoikum, dens udvikling over tid og dens indflydelse på vores daglige liv. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Kænozoikum, for bedre at forstå dets omfang og konsekvenser.
| Denne tidsperiode er en del af jordens historie. |
Æon: Phanerozoikum
|
Superæon: Prækambrium
|
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (græsk: kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum. Opdelingen af tiden i æraer går tilbage til det 19. århundrede. Kænozoikum omfatter tidsperioden fra 65,5 millioner år siden til i dag.
Kænozoikum er opdelt i de tre perioder Kvartær, Neogen og Palæogen.
Kænozoikum er pattedyrenes tidsalder. Igennem Kænozoikum udviklede pattedyrene sig fra nogle små simple former til både landlevende, havlevende og flyvende pattedyr. Kænozoikum er også savannernes tid – eller symbiosen mellem dækfrøede planter og insekter. Fugle udviklede sig også betydeligt i Kænozoikum.
Geologisk er Kænozoikum æraen hvor kontinenterne flyttede sig til deres nuværende placeringer. Australien deltes fra Gondwanaland og "drev" nordpå; Antarktis flyttede sig til sin nuværende position over Sydpolen; Atlanterhavet blev bredere – og senest er Sydamerika kortvarigt blevet landfast med Nordamerika.
Eksterne henvisninger
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |