Kyllingemide er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mennesker i alle aldre og baggrunde i de senere år. Siden dens fremkomst har den vakt hidtil uset interesse og skabt debatter på alle områder. Efterhånden som den har udviklet sig, har den formået at krydse grænser og har påvirket den måde, folk tænker, handler og forholder sig til. I denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter af Kyllingemide og dets indvirkning på samfundet i dag, samt de mulige konsekvenser, det kan have i fremtiden.
Kyllingemide | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Arachnida (Spindlere) |
Underklasse | Acari (Mider) |
Orden | Mesostigmata (Rovmider) |
Familie | Dermanyssidae |
Slægt | Dermanyssus |
Art | D. gallinae |
Videnskabeligt artsnavn | |
Dermanyssus gallinae | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Kyllingemiden (Dermanyssus gallinae) er en rovmide, der lever som snylter på fjerkræ og andre fugle. Den er udbredt over hele verden. Kyllingemiden er cirka 1 millimeter lang og farven er rød, når den har suget blod, hvilket foregår om natten. Miden søger derefter væk fra værten for at lægge æg i revner og sprækker i fuglens nære omgivelser. Under optimale betingelser tager midens livscyklus, fra æg til kønsmoden adult, omkring 1 uge.