Kvæstor
I dagens verden er Kvæstor et emne, der er blevet meget aktuelt i det moderne samfund. Med teknologiens fremskridt og konstante ændringer i den måde, vi kommunikerer på, er Kvæstor blevet et interessepunkt for mange. Uanset om det er via sociale netværk, tv eller andre kommunikationsmidler, har Kvæstor formået at fange opmærksomheden hos et bredt spektrum af befolkningen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Kvæstor og dens indflydelse på vores liv, samt de implikationer, det har for fremtiden. Fra dens indflydelse på politik og økonomi, til dens rolle i populærkulturen, er Kvæstor et fænomen, vi ikke kan ignorere.
| Politik i Antikkens Rom |
|---|
 |
| Perioder |
|
| Folkeforsamlinger |
| Almindelige magistrater |
| Særlige magistrater |
| Politiske institutioner |
| Forfatning |
| Romerret |
| Senatus consultum ultimum |
| Titler og hæder |
|
Del af historieportalen |
Denne artikel omhandler det politiske embede i Romerriget. For det politiske embede i Europa-Parlamentet, se Kvæstor (Europa-Parlamentet).
Kvæstor (lat. quaestor) var det første embede på den politiske rangstige cursus honorum i Romerriget. Kvæstorernes opgave var at holde øje med finanserne og skatterne. En 25-årig mand kunne blive valgt til kvæstor. Valget foregik på Comitia Tributa. Når han havde aftjent et år som kvæstor, indtrådte han i senatet.
Oprindeligt var der kun fire kvæstorer pr. år, men i takt med at riget voksede, blev der flere finanser at styre. Derudover døde flere senatorer hvert år, og hvis kun fire kom ind hvert år, ville antallet hurtigt falde. Derfor blev antallet hævet til ti om året.
Under Sullas diktatur blev aldersgrænsen for kvæstorer hævet, så en patricier skulle være 28 år for at kunne blive valgt og en plebejer 30 år. Samtidig øgedes antallet af kvæstorer til 20 om året.
Ludvig Holberg var kvæstor på Københavns Universitet, og titlen bruges fortsat om universitetets forretningsansvarlige og ejendomsadministrator.