Kvillajabark er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens betydning og relevans både i dagligdagen og på det professionelle område gør den værdig til analyse og refleksion. Gennem historien har Kvillajabark været genstand for debat og polemik, og har udviklet sig efter samfundets behov og krav. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Kvillajabark, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, samt analysere dens indflydelse på forskellige områder såsom politik, økonomi, kultur og teknologi.
Kvillajabark (også panamabark, morillobark, sæbebark, cortex quillajae) er barken af det sydamerikanske træ Quillaja saponaria.
Barken har førhen været brugt til vask af tøj. Barken har også været brugt inden for medicinen. Barken aftages i stykker ca. 1 m lange, 15 cm brede og 1 cm tykke, evt. kasseres den yderste bark. I handelen bringes bastlaget, der er sejt og besat med glinsende krystaller af calciumoxalat. Barken har en kradsende smag og er slimet. Pulveriseret kvillajabark, et grålighvidt evt. rødligt pulver, udløser stærk nysen. Et vandigt udtræk af barken skummer stærkt. Vandet kan benyttes til tøjvask, og er ret skånsomt over for tøjets farver.
Udtræk, gerne med alkohol, af barken er slimløsende og kan desuden benyttes til bekæmpelse af lus.