Kunstig befrugtning
I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Kunstig befrugtning, som har fået stor relevans i de senere år. Kunstig befrugtning er et emne, der har vakt interesse hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets indflydelse på forskellige samfundsområder. Gennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Kunstig befrugtning, fra dens oprindelse til dens nuværende implikationer. Ligeledes vil vi analysere de forskellige perspektiver og tilgange, der er udviklet omkring dette emne, for at tilbyde en bred og komplet vision af Kunstig befrugtning. Uden tvivl er dette et spændende emne, der lover at skabe en berigende debat og kaste lys over grundlæggende spørgsmål for at forstå den aktuelle virkelighed.
Kunstig befrugtning (også betegnet Assisteret reproduktion)[1] dækker over enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje. Konkret betegner kunstig befrugtning den lægelige behandling og diagnostik, der baserer sig på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller. Man skelner mellem in vitro-fertilisering, hvor befrugtningen finder sted udenfor kvindens krop, og insemination, hvor sæden sprøjtes op i kvindens livmoder.
Metoden vandt frem i 1950'erne som behandling af barnløshed hos mennesker, men har været anvendt i landbruget i mange år. In vitro-fertilisering blev introduceret i 1978 i England af biologen Robert Edwards og gynækologen Patrick Steptoe.
En af dem der har udviklet metoden til kunstig befrugtning med forsøg med dyr var den russiske forsker Ilja Ivanovitj Ivanov, som omkring 1900 bl.a. eksperimenterede med at blande forskellige dyreracer med hinanden. Han er også kendt for at foretage kontroversielle forsøg med insemination af hun-aber med menneskesæd, som dog mislykkedes.
Danmark
Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens etiske dimension. I 1997 vedtog Folketinget Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i 2006, må læger også behandle enlige eller lesbiske kvinder pr. 1. januar 2007.[2]
I Danmark behandles årligt omkring 20.000 kvinder med kunstig befrugtning.[3]
Se også
Referencer
- ^ assisteret reproduktion Arkiveret 19. april 2023 hos Wayback Machine på Styrelsen for Patientsikkerhed stps.dk
- ^ "L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v." ft.dk, Folketinget. Hentet 11. juni 2014.
- ^ "Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed". Arkiveret fra originalen 25. april 2009. Hentet 27. januar 2010.
Eksterne henvisninger
- "Kunstig befrugtning". Dansk Biografisk Leksikon/Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 12. juni 2014. (Webside ikke længere tilgængelig)
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |