Krongods
I dag har Krongods fået stor relevans på forskellige områder af samfundet, hvilket har vækket interesse og opmærksomhed hos mange mennesker rundt om i verden. Dens indvirkning har været så betydelig, at den har genereret endeløse debatter, forskning og analyser om dens indflydelse på menneskers daglige liv. Ydermere har Krongods været genstand for adskillige undersøgelser og undersøgelser, der søger at forstå dets sande omfang og mulige langsigtede implikationer. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Krongods i dybden, analysere dets mest relevante aspekter og dets indflydelse på nutidens samfund.
"Kronen" omdirigeres hertil. For betydning af “Kronen” i Storbritannien, se Kronen (Storbritannien).
Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og alt gods som værende til kongens rådighed.
Krongodset blev oprindeligt styret fra kongsgårde, senere fra kongelige slotte med deres ladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af lenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).
Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) ved reduktion tilbageføre det til krongodset.
Danmark
Under Christoffer 1. blev det ved lov fastslået, at i tilfælde af forbrydelse mod majestæten skulle "forbrudt gods" tilfalde kronen, ikke patrimoniet.
Efter reformationen kom de fleste af kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, enten øjeblikkeligt, som ved bispedømmer og byklostre, eller mere gradvist eller kun delvist ved hhv. landklostre og domkapitler. Dette gods blev ofte samlet til enheder ved mageskifter,disse enheder dannede blandt andet grundlag for 1600- og 1700-tallets rytterdistrikter.
Efter enevældens afskaffelse i 1848–49 overgik næsten al krongods til den danske stat.
Sønderjylland
I 1700-tallet opkøbte kongen store dele af adelsgodset i Sønderjylland. I den preussiske tid blev det sønderjyske krongods omdannet til domænegårde. Efter Genforeningen i 1920 blev disse store gårde udstykket til husmandsbrug.
Færøerne
På Færøerne kaldes krongodset for Kongsjord.
Tyskland
Før år 1800 blev de tyske fyrsters krongods kaldt Kammergut eller Kameralgut. I 1800-tallets Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt for Thronlehen. Under Weimarrepublikken kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.
Litteratur
- Jerker Rosén, Magnús Már Lárusson: "Krongods" (Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, 2. udgave; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 434-438)
- Carsten Porskrog Rasmussen: "Kronens gods" (Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: Danmark i Senmiddelalderen; Aarhus Universitetsforlag 1994; ISBN 87-7288-456-8; s. 69-87)
Eksterne henvisninger
- Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (Scandia, bind 49 (1983), nr 1; s. 31-76) (Webside ikke længere tilgængelig)
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |