Denne artikel vil behandle emnet Krokus, som er blevet meget relevant i dag. Fra dets oprindelse til dets implikationer i nutidens samfund har Krokus været genstand for undersøgelse og debat på forskellige områder. Gennem historien har Krokus spillet en grundlæggende rolle i udviklingen af menneskeheden, påvirket kultur, politik, økonomi og menneskers dagligdag. Gennem detaljeret analyse vil de forskellige facetter af Krokus, dens betydning i den nuværende kontekst og dens indvirkning i fremtiden blive udforsket.
![]() |
For bandet, se Krokus (band) |
Krokus | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
Familie | Iridaceae (Iris-familien) |
Slægt | Crocus |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold. Slægten er udbredt med flere end 30 arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gullige til lilla og blå. Blomstringstidspunktet er afhængigt af sorten, men falder for det meste fra sidst i februar til ind i april eller – for de efterårsblomstrede typer – fra september til ind i november.
Beskrevne arter |
Andre arter |
|
|
Hertil kommer en lang række udvalgte sorter og hybrider.
Krokus kan gro i alle veldrænede jordtyper, og derfor kan de bruges næsten overalt i bede, græsplæner eller i potter indendørs. Læggedybden er ca. 5-10 cm. Både vildarter og sorter formerer sig villigt ved frø og yngleknolde, men de skal helst ligge urørte i jorden i 3-4 år.
Ud over de velkendte krokus, som er udvalgt i Nederlandene på basis af vårkrokus og gul krokus, og de krokus, der forhandles som botaniske, og som først og fremmest er fremavlet fra udvalgte planter og hybrider af Skede-Krokus, tilbyder de specialiserede producenter næppe andre arter.
Søsterprojekter med yderligere information: |