Kristian Brinch Koren
I dagens verden er Kristian Brinch Koren stadig et relevant emne og af stor interesse for mange mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets relevans i historien, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i det professionelle felt, er Kristian Brinch Koren fortsat genstand for undersøgelse og debat i forskellige sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Kristian Brinch Koren, analysere dens udvikling over tid, dens indflydelse på forskellige områder og de perspektiver, vi har på dens fremtid. Gennem en omfattende tilgang søger den at tilbyde et komplet og opdateret billede af Kristian Brinch Koren, hvilket giver læseren mulighed for at få en større forståelse og værdsættelse af dette emne.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Kristian Brinch Koren | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 23. maj 1863  Trondheim, Norge |
| Død | 10. februar 1938 (74 år) Oslo, Norge |
| Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
| Nationalitet |  Norsk |
| Søskende | Finn Koren |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Bibliotekar, historiker, arkivar |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kristian Brinch Koren (23. maj 1863 i Trondhjem–10. februar 1938) var en norsk arkivar.
Koren blev student 1881 og cand. mag. 1889. Han udnævntes til stiftsarkivar i Trondhjem 1891 og til rigsarkivar 1912. 1896—1900 var han ansat som bibliotekar ved det trondhjemske Videnskabs-Selskabs bibliotek, 1899 forøget med Thorvald Boecks bibliotek (over 30000 bind), som efter Korens initiativ blev købt for legatmidler, skænket til selskabet. Efter et ophold i England med offentligt stipendium udgav han et skrift Om Kilder til Norges Historie i Middelalderen i engelske Arkiver (1893). Stor fortjeneste har Koren af de historiske udstillinger i Trondhjem 1897, den første i sit slags i Norge, og på Bygdø 1901. En katalog over den førstnævnte blev udgivet af ham og Jens Thiis (1897); af Bygdøudstillingens katalog udkom under Korens redaktion 1. hæfte, indeholdende kirkeafdelingen samt Tønsberg, Larvik og Drammen med omegn og desuden særkataloger for Skien og Skiensfjorden, Fredrikshald og arkitekturafdelingen (1901—03). I denne katalog er samlet et meget stort og værdifuldt materiale til belysning af Norges kulturhistorie. Koren var formand i Trondhjems historiske forening fra dens stiftelse 1897—1913. Han deltog 1913 i oprettelsen af bygningsmuseet for Trondhjem og Trøndelagen; var 1902—13 formand i styret for Trondhjems nyoprettede folkebibliotek og 1892—1900 medlem af direktionen i den trondhjemske filial af Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. I 1916 blev han medlem af kommissionen til udgivelse af kildeskrifter til Norges historie. Blandt hans skrifter skal nævnes: Karter og topografiske Tegninger vedkommende Trondhjem og Trøndelagen, 1. hæfte (1899), Stamtavle over Familien Koren (1903); Hans Nissen og Hustrus Stiftelse og Arbejdshus (1907); Trondhjem i gamle Dage. Billeder i Lystryk (1907); E. C. Dahls Bryggeri 1856—1906 (1906); Joh. F. L. Drejers norske Folkedragter, af Einar Lexow (1913) er delvis skrevet på grundlag af materialer, indsamlede af Koren, som havde påvist, at de af kobberstikkeren Johann Heinrich Senn i København 1812 ff. udgivne Norske nationale Klædedragter i 74 blade er stukne efter Drejers tegninger.
Kilder
- Koren, Kristian Brinch i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)