Kongeloven

I dagens verden er Kongeloven et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed. Siden dets fremkomst har Kongeloven været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, hvilket har skabt modstridende meninger og vakt bred interesse. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i et specifikt historisk øjeblik eller dets indflydelse på den kulturelle sfære, har Kongeloven formået at gennemsyre forskellige sfærer i dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Kongeloven og analysere dens betydning og implikationer i forskellige sammenhænge. Tag med os på denne rundvisning i Kongeloven og opdag nøglerne til at forstå dens relevans i dag.

Kongeloven
Dansk lovgivning
År:1665
Datoer
Vedtaget:14-11-1665
Stadfæstet:14-11-1665
Offentliggjort:1709
Status: Se artiklen
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot.

Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.[1] Den er egentligt den eneste skrevne grundlov for et enevældigt styre i Europa.[2] Kongeloven er dateret den 14. november 1665 (men blev offentliggjort i 1709).[3] Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Et eksemplar af kongeloven lå på alteret under samtlige salvinger under enevælden.[4]

Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; Kongeloven blev først offentliggjort i 1709.[5]

Kongeloven gør kun en eneste indskrænkning i kongens suverænitet: Han kan ikke reducere sin uindskrænkede magt.[6] Der er ikke paragraffer i Kongeloven, som i stedet bestod af 40 artikler.[7] Kongeloven var inddelt i syv hovedafsnit.[8]

Stadigt gældende

Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849.[9] Hvorimod Kongelovens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.[10]

To af lovens artikler er gældende: art. 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab; og art. 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.[10]

Se også

Referencer

  1. ^ Kongeloven, 14. november 1665 på danmarkshistorien.dk
  2. ^ Asger Svane-Knudsen (31. maj 2024). "Ny opdagelse: Grundloven blev skrevet på et sort får". Videnskab.dk. Hentet 31. maj 2024.
  3. ^ side 11 i PDF-dokumentet Knud Berlin (1932): Danske Forfatningslove og Forfatningsudkast. J. H. Schultz Forlag på jura.ku.dk/jurabog
  4. ^ Monrad Møller, Anders (2012). Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. Forlaget Falcon. s. 6. ISBN 978-87-88802-29-0.
  5. ^ Lex Regia, det er: Den souveraine Konge-Lov, sat og given af Friderich den Tredie ... og af Hs. Maj. underskreven d. 14. Novemb. 1665, som Friderich den Fierde ... allernaadigst haver befalet ved offentlig Tryk at vorde publiceret d. 4. Sept. 1709, 19 kobberstukne Blade; ornamenterne ere tegnede af Claus A Møinichen, stukne af Andr. Reinhard. Skriften er stukken af Mich. Aug. Røg . Indbundet i fløjel og med guldbroderi – Link til digitaliseret udgave af 1709-bogen.
  6. ^ Prof. Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 2 (s. 46), Universitetsforlaget, ISBN 82-00-02245-5
  7. ^ Kongeloven på danmarkshistorien.dk (lovteksten)
  8. ^ "Kongeloven". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  9. ^ side 23 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  10. ^ a b side 494 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8

Eksterne henvisninger