Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd
I dagens verden har Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd fået en hidtil uset betydning. Hvad enten det er fra et økonomisk, teknologisk, socialt eller kulturelt synspunkt, er Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd et problem, der konstant er til stede i vores liv. Dens indvirkning er så bred, at dens analyse og forståelse er afgørende for at forstå den kontekst, vi befinder os i. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd, med det formål at kaste lys over dets relevans og indflydelse i vores samfund.
Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd (engelsk: Castles and Town Walls of King Edward in Gwynedd) blev opført, efter at Edvard 1. af England havde erobret Wales i 1282 – 1213. Fæstningerne er placerede i grevskabet Gwynedd og på den nærliggende ø Anglesey.
James af St. George (ca. 1230 – 1309) fra Savoyen var arkitekt for fæstningerne.
De vigtigste anlæg er:
- Caernarfon Castle og bymure i Caernarfon (påbegyndt 1283). Her blev Edward 8. af Storbritannien indsat som fyrste af Wales i 1911. I 1969 fik prins Charles den samme titel.
- Conwy Castle og bymure i Conwy (påbegyndt 1283). Byen ligger på den walisiske nordkyst.
- Harlech Castle (påbegyndt 1283), ligger i byen Harlech ved Cardigan Bay (den sydøstlige del af Irske Hav).
- Beaumaris Castle på Anglesey (påbegyndt 1295)
Området blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1986.
Kilder
- UNESCOs side om verdensarv i Gwynedd (engelsk)
53°08′23″N 4°16′37″V / 53.1397°N 4.2769°V
