I dagens verden er Knurów blevet et emne for interesse og debat på forskellige områder. Hvad enten det er på den personlige, sociale, politiske eller teknologiske sfære, har Knurów skabt en stor gennemslagskraft og har vakt nysgerrighed og interesse hos mennesker i alle aldre og professioner. Over tid har Knurów udviklet sig og taget forskellige former og tilpasset sig det moderne samfunds behov og krav. I denne artikel vil vi i detaljer udforske rollen og indflydelsen af Knurów i dag, analysere dens betydning, dens indvirkning og de forskellige perspektiver, der findes på dette emne.
Knurów | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Voivodskab | Województwo śląskie, Schlesien | ||||
Grundlagt | 1295 ![]() | ||||
Postnr. | 44-190 a 44-196 ![]() | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 36.498 (2021)[1] ![]() | ||||
- Areal | 34,0 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.075 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) ![]() | ||||
Hjemmeside | www.knurow.pl | ||||
Oversigtskort | |||||
Knuróws beliggenhed i Polen 50°13′N 18°41′Ø / 50.22°N 18.68°Ø |
Knurów (udtale: ( hør); tysk: Knurow;) er en by i den sydlige del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen. Byen har 36.498(2021)[1] indbyggere og et areal på 33,95 km², og er et selvstændigt bypowiat. Knurów ligger i det schlesiske højland ved floden Bierawka, en biflod til Oder.
Knuróws historie som by er forholdsvis kort, da den først fik byrettigheder i 1951, hvor også bygderne Krywałd og Szczygłowice (pl) blev inkluderet som distrikter inden for byens areal. Knuróws eksistens kan dog spores tilbage så langt tilbage som ca. 1295-1305, da den blev nævnt i krøniken Liber fundationis episcopatus Vratislaviensis, og var en del af det Piast-regerede Kongeriget Polen . Det blev dengang nævnt som Knauersdorf eller Cnurowicz, og senere hovedsageligt nævnt i dokumenter under dets nuværende navn. Senere var det også en del af Kongeriget Bøhmen (Tjekkiet), Kongeriget Preussen og det tyske Kejserrige. Gennem århundreder var Knurów en privat landsby, og blandt dens ejere var familierne Goszycki, Węgierski og Paczyński.[2] Byen voksede hurtigt i slutningen af det 18. århundrede, under den industrielle revolution, og der blev fundet store kulreserver i området. I slutningen af 1800-tallet havde bebyggelsen 776 indbyggere.[3] I 1904 blev den første mineskakt åbnet, og i 1908-1909 blev der bygget en jernbanelinje, der forbinder Knurów med Rybnik.[2] I 1912 fandt den første strejke sted ved den lokale mine.[2]
Spire Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |