Klaustrofobi

I dagens verden er Klaustrofobi et emne, der har fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Dens relevans og virkning spænder fra personlige til globale aspekter, og dens indvirkning mærkes på alle områder af dagligdagen. Som tiden skrider frem, fortsætter Klaustrofobi med at udfordre grænserne for viden og skabe debat i samfundet. I denne sammenhæng er det bydende nødvendigt at udforske dette emne fuldt ud, forstå dets implikationer og reflektere over dets indflydelse på vores liv. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Klaustrofobi, analysere dens mange facetter og opdage, hvordan den kan påvirke vores opfattelser og handlinger.

Klaustrofobi, maleri af David Gerstein (2004)

Klaustrofobi er en angstsygdom, som indebærer frygt for indelukkede områder. Klaustrofober kan få panikanfald eller frygte at få et anfald af vild panik, i situationer som at være i elevatorer, tog eller flyvemaskiner.

Omvendt vil folk, som er sårbare over for panikanfald ofte udvikle klaustrofobi. Hvis klaustrofoben får et anfald, mens han er i et aflukket rum, frygter han, at han ikke vil kunne undslippe situationen. Folk, som lider af klaustrofobi, kan have svært ved at trække vejret i lukkede auditorier, teatre og elevatorer. Ligesom mange andre psykiske sygdomme kan klaustrofobi somme tider udvikles på grund af en traumatisk hændelse i barndommen.

Klaustrofobi kan behandles på samme måde som andre angstsygdomme med en række behandlinger bl.a. kognitiv terapi og brug af anti-angst medicin.

Populært betragtes klaustrofobi som det modsatte af agorafobi eller "frygt for åbne områder". Dette er dog at oversimplificere tingene: klaustrofober kan også frygte at være i folkemængder, og agorafobi kan også beskrives som "frygt for offentlige steder", og på den måde kan en overfyldt festplads f.eks. ramme både klaustrofober og agorafober negativt.

Frekvens

Man har fundet ud af, at 5-10,6% af de mennesker som blev screenet før en NMR, havde klaustrofobi. Derudover havde 7% af patienterne uidentificeret klaustrofobi og måtte stoppe scanningsproceduren før tid. 30% beskrev et mindre ubehag ved at være nødt til at ligge i et indelukket område i lang tid.

Behandling

Der er et fåtal af terapier, som kan kurere fobien:

  • Patienter kan sættes i indelukkede områder. Erkendelsen af, at de har været udsat for deres største frygt uden at være kommet til skade, kan gøre indtryk og være en stærk terapi.
  • Patienter kan lære specifikke afslapnings- og visualíseringsteknikker, som de kan bruge mod fobi-relateret angst. Udløsningen af fobien introduceres gradvis, mens patienterne koncentrerer sig om at opnå fysisk og psykisk afspænding. Til sidst vil de være i stand til at konfrontere kilden til deres frygt uden at blive nervøse.
  • Forbilleder – patienter kan også se andre patienter blive sat i lukkede områder (terapi I), og opfordres til at efterligne den samme tillid.
  • Kognitiv adfærdsterapi – personen hjælpes til at konfrontere og ændre de tanker og holdninger, som kan føre til følelsen af frygt.
  • Medicinsk behandling – Beroligende og antidepressiv medicin. Medicin såsom beta-blokkere kan bruges til at behandle de fysiske symptomer på angst, f.eks. et hurtigt slående hjerte.

Man kan også blive behandlet via hypnose; det er dog ikke alle det virker på.

Se også