I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Kirkeskat, udforske dens forskellige facetter og analysere dens indvirkning på forskellige områder. Fra dets historiske relevans til dets indflydelse på nutidens samfund er Kirkeskat blevet et emne af stor interesse for både forskere, forskere og nysgerrige. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi adressere dens betydning inden for områder som videnskab, kultur, teknologi og politik, blandt andre. Vi vil også undersøge dens udvikling over tid og dens potentiale til at forme fremtiden. Kirkeskat er et emne af stor relevans, og vi er spændte på at dykke ned i dens undersøgelse og analyse i løbet af denne artikel.
Kirkeskat er det beløb, som folkekirkens medlemmer betaler til Folkekirken. Kirkeskatten er den moderne form for tidligere tiders tiende.
Hvor meget man skal betale i kirkeskat afhænger af hvilken kommune man var bosiddende i pr. 5. september året forinden. Den gennemsnitlige kirkeskat er 0,93 % (2016).[1]
Kirkeskatten beregnes med kommunens procentsats af sin skattepligtige indkomst i skatteåret.
Gentofte | 0,43 % |
Frederiksberg | 0,50 % |
Rudersdal | 0,56 % |
Allerød | 0,58 % |
Lyngby-Taarbæk | 0,59 % |
Dragør | 0,60 % |
Tårnby | 0,61 % |
Fredensborg | 0,62 % |
Hørsholm | 0,62 % |
Furesø | 0,65 % |
Samsø | 1,30 % |
Læsø | 1,30 % |
Thisted | 1,28 % |
Lemvig | 1,27 % |
Lolland | 1,23 % |
Morsø | 1,20 % |
Jammerbugt | 1,20 % |
Struer | 1,20 % |
Rebild | 1,20 % |
Hjørring | 1,19 % |