Kirkeskat

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Kirkeskat, udforske dens forskellige facetter og analysere dens indvirkning på forskellige områder. Fra dets historiske relevans til dets indflydelse på nutidens samfund er Kirkeskat blevet et emne af stor interesse for både forskere, forskere og nysgerrige. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi adressere dens betydning inden for områder som videnskab, kultur, teknologi og politik, blandt andre. Vi vil også undersøge dens udvikling over tid og dens potentiale til at forme fremtiden. Kirkeskat er et emne af stor relevans, og vi er spændte på at dykke ned i dens undersøgelse og analyse i løbet af denne artikel.

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Kvittering for betalt kirkeskat i Tyskland i 1923

Kirkeskat er det beløb, som folkekirkens medlemmer betaler til Folkekirken. Kirkeskatten er den moderne form for tidligere tiders tiende.

Hvor meget man skal betale i kirkeskat afhænger af hvilken kommune man var bosiddende i pr. 5. september året forinden. Den gennemsnitlige kirkeskat er 0,93 % (2016).[1]

Kirkeskatten beregnes med kommunens procentsats af sin skattepligtige indkomst i skatteåret.

De 10 kommuner med laveste skatteprocent i Danmark

Gentofte 0,43 %
Frederiksberg 0,50 %
Rudersdal 0,56 %
Allerød 0,58 %
Lyngby-Taarbæk 0,59 %
Dragør 0,60 %
Tårnby 0,61 %
Fredensborg 0,62 %
Hørsholm 0,62 %
Furesø 0,65 %

De 10 kommuner med højeste skatteprocent i Danmark

Samsø 1,30 %
Læsø 1,30 %
Thisted 1,28 %
Lemvig 1,27 %
Lolland 1,23 %
Morsø 1,20 %
Jammerbugt 1,20 %
Struer 1,20 %
Rebild 1,20 %
Hjørring 1,19 %

Henvisninger

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.