I dagens verden er Kirkeligt fællesråd blevet et emne af stor betydning og relevans. Siden dens fremkomst har det fanget opmærksomheden hos et stort antal individer, enten på grund af dets direkte indvirkning på samfundet eller på grund af dets indflydelse på forskellige områder. Kirkeligt fællesråd har skabt kontrovers, debat og diskussion, og dets tilstedeværelse fortsætter med at skabe interesse og nysgerrighed hos dem, der ønsker at forstå dens betydning og omfang yderligere. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Kirkeligt fællesråd, fra dets oprindelse til dets udvikling i nutiden, med det formål at give et omfattende og omfattende syn på emnet.
Kirkeligt fællesråd er et organ inden for Den Norske Kirke, og findes i alle norske kommuner.
Rådet sammensættes af repræsentanter fra de valgte menighedsråd i kommunen. Rådets opgaver er at forvalte kirkegårde, kirkebygninger og kontorer for kirkelige ansatte. Rådets daglige virksomhed ledes af kirkeværgen.
Rådet er arbejdsgiver for flere af de ansatte i kirken: Kirketjenere, gravere, klokkere, menighedssekretærer, organister, kontormedarbejdere; i praksis alle andre end præsterne og de statslig ansatte kateketer.