Kemosyntese
I dag er Kemosyntese et emne, der har fanget opmærksomhed fra folk fra hele verden. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering har Kemosyntese opnået en hidtil uset relevans i det moderne samfund. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på hverdagen har Kemosyntese skabt stigende interesse inden for forskellige områder, fra videnskab og politik til populærkultur. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Kemosyntese, dens udvikling over tid og dens indflydelse på vores daglige liv.
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Organismerne skaffer sig som regel den nødvendige energi ved iltning af uorganiske forbindelser som f.eks. brint eller svovlbrinte. (Der indgår ikke sollys i processen, sådan som der gør i fotosyntesen.) Store fødenet kan være baseret på primærproduktion gennem kemosyntese, sådan som det ses ved de hydrotermiske væld på havbunden, i metanhydratfelter og andre steder med rig adgang til kulbrinter.
Astrobiologi
Uddybende artikel: AstrobiologiDet anses for muligt, at kemosyntese kan danne grundlag for liv på Mars, jupitermånen Europa og eventuelt også andre planeter.