I denne artikel vil vi tale om Karl Otto Meyer, et emne af stor relevans, der har fanget opmærksomheden hos et stort antal mennesker. Karl Otto Meyer er et emne, der har skabt megen debat og polemik i nyere tid, hvilket har tiltrukket sig både eksperters og almindelige menneskers interesse. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Karl Otto Meyer, analysere dets indvirkning på det nuværende samfund, dets udvikling over tid og mulige fremtidige implikationer. Derudover vil vi behandle forskellige perspektiver og meninger vedrørende Karl Otto Meyer, med det formål at give en bred og komplet vision af dette interessante emne. Læs videre for at opdage mere om Karl Otto Meyer og alt, hvad det har at byde på!
Karl Otto Meyer | |
---|---|
Født | 16. marts 1928 ![]() Adelby, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() |
Død | 7. februar 2016 (87 år) ![]() Skovlund, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() |
Politisk parti | Sydslesvigsk Vælgerforening ![]() |
Barn | Flemming Meyer ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Selvbiograf, journalist, politiker ![]() |
Arbejdssted | Kiel ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kaj Munk-Prisen (1985), Egholtprisen (1986), Frode Jakobsen-prisen (1997) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Karl Otto Meyer (født 16. marts 1928 i Sønderup i Adelby sogn, Sydslesvig, død 7. februar 2016[1] i Skovlund, Sydslesvig) var en dansk lærer, journalist og politiker i Sydslesvig, Tyskland.
Karl Otto Meyer var født ind i det danske mindretal i Sydslesvig og voksede op i Adelbylund ved Flensborg, hvor han gik i mindretallets danske skole i Tarup (i Adelby sogn lidt øst for Flensborg) 1934–1938. Han kom derefter på Duborg-Skolen i Flensborg 1938–1944 og gik ud med præliminæreksamen. I nogle få måneder (august–oktober 1944) gik han på Sønderborg Statsskole, indtil han fik sin indkaldelse til det tyske militær; men i januar 1945 flygtede han til Danmark og tilsluttede sig den danske modstandsbevægelse.
Meyer tog lærereksamen fra Skårup Seminarium på Sydfyn i 1949 og blev samme år ansat som lærer på den danske skole i Husum i Sydslesvig. Året efter, i 1950, blev han skoleleder (i praksis enelærer) på den danske skole i Skovlund (på tysk: Schafflund), hvor han boede til sin død. Han var skoleleder i Skovlund frem til 1963, men var dog suspenderet i perioden 1952-1954 – Berufsverbot – idet han havde udtalt sig kritisk om Tysklands genoprustning efter krigen. Han blev genindsat efter vundet retssag.
1963-1984 var Karl Otto Meyer chefredaktør for Flensborg Avis og 1964-1985 leder af den samlede danske presse i Sydslesvig. I sit otium skrev han regelmæssigt til avisen under titlen »KOMmentar« (idet KOM er hans initialer).
Han var formand for Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigsk Vælgerforening for Nørre Haksted Sogn ved Skovlund i perioden 1952–1963. Han var landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening 1960–1975. 1971–1996 var han medlem af den slesvig-holstenske landdag i Kiel som repræsentant for SSW, det danske parti i Sydslesvig.
Karl Otto Meyer fik i 1985 tildelt Kaj Munks hæderspris for sin »fremragende indsats for danskheden i Sydslesvig og for Flensborg Avis«.
I 1988 modtog han Kennedy Society of Denmark's »Profiles in Courage«-pris for »sit mod til at fremføre og fastholde fundamentale menneskerettigheder som talsmand for det danske mindretal i Sydslesvig og for sit mod til at kunne forene dette arbejde med et engageret virke for delstatens almene interesser«.
I 1997 blev Karl Otto Meyer tildelt Frode Jakobsen-prisen af Juni Bevægelsen for sit arbejde som leder af det danske mindretal i Tyskland og som medlem af Slesvig-Holstens landdag.
Karl Otto Meyer var gift med Marie (født Hoop, 17. december 1926, død 21. maj 2011), og de fik 5 børn, 12 børnebørn og 15 oldebørn. Sønnen Flemming Meyer (født 1951) er trådt i faderens fodspor som SSW-politiker. Marie Meyer udgav sine erindringer i 1999.
I forbindelse med sin 80-årsdag i 2008 bad den gamle spejderdreng Karl Otto Meyer om, at man i stedet for at give ham gaver ville betænke Dansk Spejderkorps Sydslesvig med henblik på udbygninger i spejderlejren Tydal ved Eggebæk. Meyer havde ry for at være en uegennyttig hædersmand, og som politiker havde han stor respekt fra både dansk og tysk side.[kilde mangler]