I dagens verden er Karl August von Hardenberg blevet et emne med stigende interesse på forskellige områder af samfundet. Fra det akademiske miljø til erhvervsmiljøet bliver Karl August von Hardenberg relevant på grund af dets indflydelse på vores daglige liv. Efterhånden som vi fortsætter med at bevæge os fremad i det 21. århundrede, bliver vigtigheden af at forstå og adressere Karl August von Hardenberg mere og mere tydelig. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan Karl August von Hardenberg har udviklet sig over tid, dets indvirkning på forskellige samfund og sektorer og mulige konsekvenser for fremtiden. Fra dens indflydelse på politik til dens indvirkning på teknologi, er Karl August von Hardenberg et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.
Karl August von Hardenberg | |
---|---|
![]() | |
Personlige detaljer | |
Født | 31. maj 1750 Essenrode, Niedersachsen, Tyskland |
Død | 26. november 1822 (72 år) Genova, Italien |
Gravsted | Neuhardenberg |
Ægtefæller | Christiane, Komtesse af Reventlow (1774-1788) Sophie von Lenthe (1788-1800) Charlotte Schönemann (1807-1822) |
Børn | Lucie von Hardenberg, Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow ![]() |
Mor | Anna Sophia Ehrengart |
Far | Christian Ludwig von Hardenberg |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
Beskæftigelse | Diplomat, statsmand, politiker ![]() |
Medlem af | Illuminati-ordenen, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften ![]() |
Udmærkelser | Sankt Aleksandr Nevskijs Orden *Storkors af Æreslegionen *Andreasordenen *Skt. Stanislaus-ordenen *Serafimerordenen *Jernkorset *Ridder af Sankt Aleksandr Nevskij-ordnen *Sankt Annas Orden, 1. klasse *2. klasse af Den røde ørns orden *Storkors af Karl III's Orden *honoris causa *Johanniterordenen *Annunziataordenen *Hubertusordenen *Den Sorte Ørns Orden *Elefantordenen ![]() |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ridder af Elefantordenen![]() 1814 |
Carl August von Hardenberg eller Karl August friherre (fra 1814 fyrste) von Hardenberg (31. maj 1750 i Essenrode, i dag i Lehre – 26. november 1822 i Genova) var en preussisk statsmand og reformator. Han var preussisk udenrigsminister fra 1804. I 1807 blev han ledende minister og i 1810 blev han preussisk statskansler. Han fik gennemført en række vigtige reformer af forvaltning, erhvervsliv og uddannelse og tog også initiativet til bondebefrielse og ligestillingen af jøderne som statsborgere i 1812. Han gik ind for en liberal forfatningsstat og øgede medbestemmelse for borgerne. Indføringen af en forfatning fik han alligevel ikke gennem.
Hardenberg arbejdede efter det preussiske nederlag til Frankrig på at få genetableret Preussen som en magtfaktor i de tyske stater. Han arbejdede i den forbindelse med en lang række reformforslag. Et af de mere kendte af Hardenbergs reformforslag var Riga Denkschrift fra (1807) som blev fremlagt for den preussiske konge Frederick Wilhelm III. I dette dokument gjorde Hardenberg rede for de tanker og ideer han havde gjort sig i forbindelse med sin tiltræden som ledende minister.[1]