Karl Amadeus Hartmann

Nu om dage er Karl Amadeus Hartmann et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Fra sin oprindelse til i dag har Karl Amadeus Hartmann haft en betydelig indflydelse på menneskers liv. Uanset om det er på et personligt, socialt, politisk eller økonomisk plan, har Karl Amadeus Hartmann skabt debatter, kontroverser og ændringer på forskellige områder. Gennem historien har Karl Amadeus Hartmann været genstand for undersøgelse, refleksion og analyse af eksperter og akademikere. I denne artikel vil vi undersøge betydningen af ​​Karl Amadeus Hartmann og dens indflydelse på samfundet i dag, samt dens mulige implikationer for fremtiden.

Karl Amadeus Hartmann
Personlig information
Født2. august 1905 Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død5. december 1963 (58 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagMavekræft Rediger på Wikidata
GravstedWaldfriedhof München-Großhadern Rediger på Wikidata
FarFriedrich Richard Hartmann Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElisabeth Hartmann Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAkademie der Bildenden Künste München Rediger på Wikidata
Elev afJoseph Haas Rediger på Wikidata
Medlem afBayerische Akademie der Schönen Künste Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHochschule für Musik und Theater München Rediger på Wikidata
GenreOpera, symfoni Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSchwabinger kunstpris (1961),
Den Bayerske Fortjenstorden (1959),
Berliner Kunstpreis (1961) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Amadeus Hartmann (født 2. august 1905, død 5. december 1963).

Karl Amadeus Hartmann har bl.a. skrevet 8 symfonier. Han er den betydeligste tyske symfoniker efter 2. verdenskrig. Han har markeret sig med sine symfonier. Hans musik er inspireret af Gustav Mahler, Anton Bruckner og Max Reger.

Udvalgte værker

  • Symfoni nr. 1 "Forsøg på et Requiem" (1955) - for alt og orkester
  • Symfoni nr. 2 (1946) – (revideret version af Adagio) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 (1948–1949) - for orkester
  • Symfoni nr. 4 (1947-1948) - for strygeorkester
  • Symfoni nr. 5 "Symfoni Koncertante" (1950) - for blæsere og kontrabasser og orkester
  • Symfoni nr. 6 (1951–1953) – for orkester
  • Symfoni nr. 7 (1957–1958) - for orkester
  • Symfoni nr. 8 (1960-1962) - for orkester

Eksterne henvisninger