Kappebavian
I denne artikel vil vi udforske Kappebavian i dybden, et emne, der har fanget akademikeres, forskeres og eksperters opmærksomhed på forskellige områder. Gennem historien har Kappebavian spillet en væsentlig rolle i samfundet, idet den har påvirket tendenser, kulturelle ændringer og økonomiske aspekter. Gennem en dybdegående analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Kappebavian, fra dens indflydelse på hverdagen til dens globale implikationer. Gennem denne udforskning håber vi at give et komplet og opdateret syn på Kappebavian, hvilket åbner døren til større forståelse og diskussion omkring dette emne af relevans for menneskeheden.
| Kappebavian | |
|---|---|
 Kappebavian i København Zoo. | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Familie | Cercopithecidae (Marekatte) |
| Slægt | Papio (Savannebavianer) |
| Art | P. hamadryas |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Papio hamadryas (Linnaeus, 1758) | |
| Kort | |
 Kappebavianens udbredelse | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
.jpg)
Kappebavianen (Papio hamadryas) lever på åbne stepper, bjergsider og ørkener i det østlige Afrika, i lande som Etiopien, Sudan og Somalia. Den er endvidere udbredt i det sydvestlige Arabien.
Kappebavianerne lever sammen i flokke som tæller en han, seks til otte hunner og deres unger.
Disse mindre grupper er organiseret i større enheder, og de største flokke tæller op til 700 individer. Det er især om natten, at kappebavianerne drager fordel af sikkerheden i de store flokke, for det er på den tid af døgnet at bavianernes værste fjende, leoparden, går på jagt.
Kappebavianhunnen får en unge efter en drægtighedsperiode på 170-173 dage.
Referencer
- ^ Gippoliti, S. (2019). "Papio hamadryas". IUCN's Rødliste over Truede arter (engelsk). Hentet 1. juli 2022.
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
