I denne artikel vil vi behandle emnet Kandidatstipendium fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dag. Kandidatstipendium er et emne, der har vakt stigende interesse i forskellige sektorer, og en detaljeret analyse kan kaste lys over dets mange facetter. I løbet af de næste par linjer vil vi udforske de forskellige aspekter af Kandidatstipendium og præsentere forskellige meninger og tilgange, der vil give læseren mulighed for fuldt ud at forstå kompleksiteten og betydningen af dette emne. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi dykke ned i de konsekvenser og udfordringer, som Kandidatstipendium udgør, og dermed tilbyde en omfattende vision, der vil bidrage til viden og forståelse af dette fænomen.
Et kandidatstipendium eller kandidatstipendie er et dansk stipendium, der tildeles en person med mindst to års erhvervserfaring, for at han eller hun kan få økonomisk mulighed for at erhverve sig en ph.d.-grad og dermed kvalificere sig til en fast forskerstilling. Stipendiet har fra ½ til 2½ års varighed.[1] Det er en forudsætning, at personen har faglige kvalifikationer, der giver mindst ½ års merit på ph.d.-studiet.[2]
Indtil 1993, hvor den moderne danske ph.d.-uddannelse blev indført, var kandidatstipendiet et treårigt forløb, som kunne lede frem til en licentiatgrad, og hvor der ikke var noget krav om forudgående erhvervserfaring. Ordet kandidatstipendium er kendt i Danmark fra 1955.[1]
En person, der oppebærer et kandidatstipendium, kaldes en kandidatstipendiat. Dette ord er kendt i Danmark fra 1961.[3]