Kajkavisk

I dagens verden er Kajkavisk et yderst relevant emne, der fortsætter med at skabe interesse og debat. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Kajkavisk været genstand for undersøgelse og analyse på forskellige områder. Dets indflydelse på samfundet, dets udvikling over tid og dets rolle i folks daglige liv er aspekter, der har vakt nysgerrighed hos både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Kajkavisk i dybden, analysere dens betydning, dens konsekvenser og de forskellige perspektiver, der findes på dette emne. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi forsøge at belyse centrale aspekter relateret til Kajkavisk, hvilket giver et komplet og nuanceret syn.

Engelsksproget kort over dialekter i Kroatien.

Kajkavisk (kroatisk: kajkavica, kajkavski, kajkavština) er en af tre dialekter i det kroatiske sprog. De to øvrige er štokavisk (som benyttes som standardsprog) og čakavisk. Kajkavisk tales mest i hovedstaden Zagreb, Zagorje og de øvrige dele af det nordlige indland i Kroatien. [1][2]Fra 1500-tallet og frem til midten af 1800-tallet var kajkavisk den dialekt som man baserede det kroatiske standardsprog på.

Etymologi

Ligesom tilfældet er med de to andre dialekter, štokavisk og čakavisk, skyldes navnet på den kajkaviske dialektale undergruppen hvordan ordet for «hvad» lyder: I nordlig kroatisk, likesom i slovensk, er det kaj.[3][4]

Uden for Kroatiens nordligste regioner tales der også kajkavisk i Østrigs Burgenland og en række enklaver i Ungarn langs den østrigske og kroatiske grænse og i Rumænien.[5]

Referencer

  1. ^ Klaus J. Mattheier (1991). Sociolinguistica. M. Niemeyer. ISBN 978-3-484-60368-4.
  2. ^ Eliasson, Stig; Jahr, Ernst Håkon, red. (1997). Language and Its Ecology: Essays in Memory of Einar Haugen (engelsk). Walter de Gruyter. s. 29–. ISBN 978-3-11-014688-2.
  3. ^ Comrie, Bernard, red. (2009). The World's Major Languages (engelsk) (2nd udgave). Routledge. s. 331–. ISBN 978-1-134-26156-7.
  4. ^ "Kȁj". Hrvatski Jezični Portal (kroatisk). Novi Liber. Arkiveret fra originalen 6. maj 2014. Hentet 6. maj 2014.
  5. ^ Gilbers, Dicky; Nerbonne, John A.; Schaeken, J., red. (2000). Languages in Contact (engelsk). Rodopi. s. 160–. ISBN 90-420-1322-2.