Kærlighed

I dagens verden er Kærlighed blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker rundt om i verden. Med videnskabens og teknologiens fremskridt har Kærlighed positioneret sig selv som et centralt emne inden for forskellige vidensområder, hvilket har genereret debatter, forskning og nye opdagelser, der har påvirket samfundet markant. Fra dets oprindelse til nutiden har Kærlighed markeret et før og efter på forskellige områder, hvilket har genereret store forandringer og transformationer, der har haft indflydelse på den måde, vi forstår verden på. I denne artikel vil vi i detaljer udforske virkningen og vigtigheden af ​​Kærlighed, analysere dens indflydelse på forskellige sfærer af dagligdagen og de mulige implikationer, det har for fremtiden.

For alternative betydninger, se Kærlighed (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kærlighed)
Romeo og Julie oliemaleri af Frank Dicksee (1884).

Kærlighed er et komplekst begreb[1][2],[3] men i daglig tale forstås den som en varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for en anden.[4]

Græske ord for kærlighed

Det græske sprog har fire ord for kærlighed: storgēʹ, eʹros, filiʹa og agaʹpē, som bliver brugt i forskellige former. :

  • Storge (græsk: στοργή)[5] er den naturlige kærlighed mellem familiemedlemmer.[4][6]
  • Eros er den erotiske kærlighed mellem par[4] – med en fysisk/kropslig tiltrækning. Det er den betydning, de fleste forbinder ordet med.[5][6]
  • Filia (græsk: φιλία)[5] er kærlighed blandt venner, broderkærlighed, der stiller den anden højere end sig selv.[4][6]
  • Agape, at holde af og være knyttet til et andre, især familiemedlemmer eller nære venner. Også kæledyr kan være genstand for kærlighed[5][4] Agaʹpē kan også indgå i en negativ sammenhæng,[4] i kærlighed til penge, vold, etc.

De betydninger, der ligger i ordene, er stærkt påvirket af kulturelle og sociale indflydelser.

Andre former for kærlighed

Ordet kærlighed har mange flere betydninger:[6]

  • Kærlighed til andre i almindelighed: (Charis) næstekærlighed; en velgørenhed eller uselvisk kærlighed som giver, men ikke forventer noget til gengæld
  • Ubetinget kærlighed til alle levende væsener (metta, et begreb fra buddhismen)
  • Broderlig hengivenhed (filadelfi'a, sammensat af fiʹlos, „ven“, og adelfosʹ, „broder“)[4] en dybere kærlighed mellem venner, som om de var brødre/søstre.
  • Beskyttende kærlighed, adoptiv, som om det er ens egen.[6]
  • Kærlighed over for fremmede, gæstfrihed. (Xenia)
  • Romantisk kærlighed (Forelskelse)[6]
  • Platonisk kærlighed[6]
  • Egocentrisk kærlighed, (Egoisme) (en degenereret form er narcissisme)
  • Kærlighed til en abstraktion (f.eks. sandfærdighed, kærlighed til sprog, orden)
  • Rituelle former for kærlighed; høvisk kærlighed.
  • Kærlighed til et objekt eller en del af legemet uden for de sædvanlige erogene zoner (i ekstrem grad: fetichisme)
  • Kærlighed til et land eller område (patriotisme)

Religiøse kan tale om Guds kærlighed og vice versa, og særligt i kristendommen er næstekærlighed central.[5]

Se også

Litteratur

  • Badiou, Alan (2017): “Hvad er kærlighed?” Philosophia
  • Kierkegaard, Søren (2013): “Kærlighedens gerninger”. SK
  • May, Rollo (1969): “Love and Will”. USA: Norton
  • Olesen, Søren Gosvig (2018): “En lille bog om kærlighed”. Akademisk Forlag

Referencer

  1. ^ Anne Marie Pahuus (2013): Kærlighed. AUF
  2. ^ Søren Gosvig Olesen (2018) En Lille bog om kærlighed. Akademisk Forlag
  3. ^ Cabanac, Michel (2002). "What is emotion?" Behavioural Processes 60(2): 69-83.
  4. ^ a b c d e f g Om kærlighed på jw.org
  5. ^ a b c d e The Four Loves af C. S. Lewis ISBN 90-5194-081-5
  6. ^ a b c d e f g Kærlighed i Salmonsens konversationsleksikon af Lehmann, Alfr., Professor

Eksterne henvisninger

PsiSpire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.