I dag er Jørgen Bentzon et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med sin relevans i de sociale, politiske, kulturelle og økonomiske sfærer er Jørgen Bentzon blevet en konstant tilstedeværelse i vores liv. Uanset om det er gennem teknologiske fremskridt, ændringer i regeringens politikker eller blot dets indvirkning på den måde, vi interagerer med hinanden på, er Jørgen Bentzon fortsat et emne af interesse og debat. I denne artikel vil vi udforske virkningen og betydningen af Jørgen Bentzon i dagens samfund, og hvordan dens indflydelse har formet vores nutid og fremtid.
Jørgen Bentzon | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 14. februar 1897 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 9. juli 1951 (54 år) ![]() Hørsholm, Danmark ![]() |
Gravsted | Mariebjerg Kirkegård ![]() |
Statsborger | Kongeriget Danmark ![]() |
Far | Povl Bentzon ![]() |
Søskende | Inger Bentzon ![]() |
Børn | Adrian Bentzon, Viggo Bentzon ![]() |
Genre | Symfoni ![]() |
Beskæftigelse | Embedsmand, komponist ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jørgen Liebenberg Bentzon (14. februar 1897 i København – 9. juli 1951 i Hørsholm) var en dansk embedsmand, komponist og musikpolitiker. Hans alsidige begavelse gav sig også udtryk inden for malerkunst. Bror til forfatteren Inger Bentzon, fætter til komponisten Niels Viggo Bentzon og musikeren Johan Bentzon. Han er far til musikeren Adrian Bentzon, forfatter Lica Weis Næraa, musiketnolog Fridolin Weis Bentzon og kunstmaler Viggo Bentzon.
Allerede som treårig lærte han at læse og skrive. Som syvårig spillede han cello og senere klaver. Han skulle som voksen kunne begå sig på ikke mindre end 17 sprog. Efter studentereksamen begyndte han at studere jura. Samtidig med sine jurastudier uddannede Jørgen Bentzon sig i musik. 1915-19 var han elev af Carl Nielsen og 1920-21 studerede han i Leipzig med Siegfried Karg-Elert Sigfrid Karg-Elert som lærer i komposition.
Desuden bestred han poster i statsadministrationen. Han var ansat i justitsministeriet fra 1921 og 1933-1951 var han protokolsekretær i Højesteret. Tidligt gjorde han sig gældende i musikpolitiske sammenhænge som formand for den danske sektion af ISCM Gesellschaft für Neue Musik (i Danmark Ny Musik og senere DUT) 1927-1930. I 1927 blev han medlem af Dansk Koncertforenings bestyrelse og i 1931 medlem af bestyrelsen for Samfundet til udgivelse af dansk musik. Fra 1934 var han næstformand i Dansk Tonekunstnerforening. I disse sammenhænge var Jørgen Bentzon en flittig debattør.
I slutningen af 1920'erne stiftede han bekendtskab med ideen om musikuddannelse for alle, som blev praktiseret i Tyskland af bl.a. Fritz Jöde Fritz Jöde. Denne havde sammen med andre oprettet en Jugendmusikschule Jugendmusikschule og senere en Volksmusikschule I Berlin. Jöde holdt en række "Offene Singstunden", som var et forsøg på at forny det folkelige musikliv. I 1929 fik Bentzon Det anckerske Legat og rejste til Spanien, Frankrig og Tyskland. Et halvt års ophold i Berlin på denne tur brugte han til grundige studier af, hvordan folkemusikskolerne virkede der. Derefter oprettede han i 1931 sammen med Finn Høffding den første danske folkemusikskole i København og skrev hertil en mængde værker for amatører. 1937-1946 var han formand for De danske Folkemusikskoler og til 1948 medlem af bestyrelsen. I Sine sidste år overlod han dog det praktiske arbejde med folkemusikskolerne til andre for at koncentrere sig om sit kompositionsvirke. Finn Høffding og Jørgen Bentzon var pionererne i den bevægelse, der i slutningen af 1900-tallet bevirkede at næsten alle danske kommuner oprettede kommunale musikskoler.
Bentzons musik falder i tre grupper. De tidlige arbejder fra 1920'erne er på et højt intellektuelt og artistisk niveau, en type musik som han blev ved med at skrive hele livet. Fra omkring 1930 skrev han en del værker der var beregnet til amatører og børn. I sine sidste år forsøgte han at folkeliggøre sine mere ambitiøse værker.