Jylland mellem tvende have

I dagens verden er Jylland mellem tvende have blevet et mere og mere relevant emne af almen interesse. Med teknologiens fremskridt og ændringer i samfundet har Jylland mellem tvende have ikke kun fanget opmærksomheden hos specialister på området, men også hos den brede offentlighed. Det er derfor, det er afgørende at dykke ned i de mest relevante aspekter af Jylland mellem tvende have, så dets påvirkning kan forstås i forskellige områder og sammenhænge. I denne artikel vil vi dykke ned i analysen af ​​Jylland mellem tvende have og udforske dens forskellige dimensioner og dens implikationer i dag. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi tage et kig på, hvordan Jylland mellem tvende have har formet den måde, vi forstår verden omkring os på.

For alternative betydninger, se Jylland mellem tvende have (film).
"Jylland mellem tvende have"
Sang
Skrevet i1859
Udgivet i sang1860
GenreFædrelandssang Rediger på Wikidata
Tekstforfatter(e)H.C. Andersen
Komponist(er)Peter Heise
Første publicering, i Illustreret Tidende, 18. marts 1860.

Jylland mellem tvende have er en ældre dansk sang med tekst af H.C. Andersen og melodi af Peter Heise, udgivet i 1860 i Illustreret Tidende. I offentligheden kaldes sangen uofficielt for "Jyllands nationalsang".[1][2]

Baggrund og historie

På sin danmarksrejse i sommeren 1859, befandt H.C. Andersen sig på den østjyske egn mellem Viborg-området (Hjermind) og Randers, der både var præget af hedeområder og fortidsminder.[3] Undervejs til Hjermind skrev han digtene "De røde skoe" og "Jylland", hvor sidstnævnte senere fik titlen "Jylland mellem tvende have" og blev udgivet som sang. Inspirationen blev dog også hentet af et besøg på Silkeborg-egnen i begyndelsen af 1850'erne.[4]

"Jylland mellem tvende have" fortæller i sin helhed om H.C. Andersens jyllandsrejse fra skovene i Øst- og Midtjylland til Vesterhavet i vest og Skagen i nord. Han fortæller om heden, både i en naturmæssig sammenhæng "hvor nu Loke sine Hjorde driver, skove vokse til" og i en mere fremskridtspræget kontekst med "Skynd dig, kom! om føje år, heden som en kornmark står". Andersen var generelt meget positiv over for fremskridtsidéen. Om sin første togrejse nogensinde, skrev han i 1840: "Nu har jeg en forestilling om at Jorden drejer sig… jeg syntes jeg var en magiker, der havde spændt en drage for min vogn." Det er denne omtalte "dampdrage", der optræder i sangens fjerde vers og snart flyver afsted mellem bøndergårdene.[1]

Visse iagttagere mener, at H.C. Andersens sang om Jylland udgør en slags fremtidsprofeti om landsdelen, især illustreret af linjen "Jylland mellem tvende Have som en Runesten er lagt, Fortid mæle dine Grave, Fremtid folder ud din Magt". De mener, at Andersen nærer tillid til, at Jylland ligesom Hovedstaden vil træde ind i den moderne tidsalder og bidrage til den fremtidige udvikling af Danmark.[5][6][7]

Eftertiden

Såvel Aksel Schiøtz, Sussi & Leo som Katy Bødtger har indspillet udgaver af "Jylland mellem tvende have" på grammofonplade.[8]

Referencer

  1. ^ a b Jylland mellem tvende have, hojskolesangbogen.dk
  2. ^ Den danske sangskat - I Danmark er jeg født, bibzoom.dk
  3. ^ Gamle danske sange, ugle.dk
  4. ^ Silkeborg i H.C. Andersens digte, silkeborgarkiv.dk
  5. ^ Jylland mellem tvende have, kristeligt-dagblad.dk
  6. ^ Om føje år Møllegårdssøen som en højmose står, herningfolkeblad.dk
  7. ^ Som en runestav, kristeligt-dagblad.dk
  8. ^ Jylland mellem tvende have, discogs.com