I dagens verden er Josip Belušić blevet et mere og mere relevant emne. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning på det videnskabelige område, har Josip Belušić skabt stor interesse på forskellige områder. I årenes løb er Josip Belušić og dets implikationer i forskellige sammenhænge blevet diskuteret bredt. I denne artikel vil vi i detaljer dække alle de relevante aspekter af Josip Belušić, udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens aktuelle relevans. Derudover vil vi analysere fremtidsudsigterne for Josip Belušić og dens mulige indvirkning på den moderne verden.
Josip Belušić | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 12. marts 1847 ![]() Županići, Kroatien ![]() |
Død | 8. januar 1905 (57 år) ![]() Trieste, Italien ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Opfinder, lærer ![]() |
Kendte værker | Speedometer ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Josip Belušić, født den 12. marts 1847 i Županići, Labin, Istria, i Kejserriget Østrig (i det nuværende Kroatien), døde den 8. januar 1905 i Trieste, var en kroatisk opfinder. Han er kendt for at opfinde speedometeret.[1][2][3]
Han blev født i Županići, nær Labin. Han studerede i Wien. Belušić var professor i Koper og Trieste. Han patenterede sit speedometer i 1888 og præsenterede det på verdensudstillingen i 1889 i Paris.[4][3]