Jomfru Marias sorger

I dagens verden er Jomfru Marias sorger blevet et emne af stor relevans, dets implikationer er lige så forskellige, som de er indflydelsesrige i det moderne samfund. Fra dens indvirkning på økonomien til dens indvirkning på populærkulturen, har Jomfru Marias sorger opnået en hidtil uset fremtræden i den globale sfære. Gennem årene har det vakt interesse hos både akademikere og eksperter og den brede befolkning, og det har skabt en konstant debat, der søger at forstå dens mange facetter og konsekvenser. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige dimensioner af Jomfru Marias sorger og dens indvirkning på forskellige områder, hvilket giver et bredt og komplet overblik over dets betydning i dag.

Den sorgfyldte Jomfru Maria
En af Jomfru Marias sorger – Korsnedtagelsen (maleri af Fra Angelico)

Jomfru Marias sorger (latin: Beata Maria Virgo Perdolens) er betegnelsen for de syv specifikke sorger som Jomfru Maria oplevede i sin livstid. Jomfru Marias sorger er også en mindedag i den romerskkatolske kirke og fejres den 15. september.[1] I denne sammenhæng kaldes Jomfru Maria også for Sorgernes Moder (latin: Mater Dolorosa).

De syv sorger

  1. Symeons profeti – Lukasevangeliet 2:34-35
  2. Den hellige families flugt til Egypten – Matthæusevangeliet 2:13
  3. Jesusbarnet forsvinder fra Maria og Josef i tre dage – Lukasevangeliet 2:43
  4. Jomfru Maria møder sin søn på vejen til Golgata – Lukasevangeliet 23:27-31
  5. Korsfæstelsen, Jomfru Maria ved korset – Johannesevangeliet 19:25-27
  6. Korsnedtagelsen, Jomfru Maria holder sin døde søn i sin favn – Mattæusevangeliet 27:57-61
  7. Gravlægningen – Johannesevangeliet 19:40-42

Kilder

  1. ^ "Hvad var Marias syv sorger?". Danmarks Radio. 20. oktober 2010. Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 15. marts 2015.


Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

45°37′N 7°47′Ø / 45.62°N 7.78°Ø / 45.62; 7.78