John Gurdon

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​John Gurdon på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har John Gurdon genereret endeløse debatter og refleksioner på forskellige områder, fra politik til populærkultur. I denne forstand vil vi søge at forstå, hvordan John Gurdon har formet vores måde at tænke, handle og forholde os til verden omkring os. Igennem disse sider vil vi analysere forskellige aspekter relateret til John Gurdon, og afsløre dets relevans i det aktuelle felt og dets projektion ind i fremtiden. Denne artikel har til formål at give et omfattende overblik over emnet og give læseren de nødvendige værktøjer til at forstå og reflektere over John Gurdons indflydelse i vores miljø.

John Gurdon
John Gurdon, 2012
Personlig information
Født	3. oktober 1933 (91 år) Dippenhall, Storbritannien
Nationalitet	Britisk
Bopæl	England
Far	William Nathaniel Gurdon
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eton College, Edgeborough School, Christ Church College
Medlem af	Royal Society, Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 1980), Academia Europaea (fra 1991), Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, læge, biolog
Forsknings­område	Udviklingsbiologi
Arbejdsgiver	California Institute of Technology, University of Oxford, University of Cambridge (fra 2001)
Arbejdssted	University of Oxford University of Cambridge
Kendt for	terapeutisk kloning
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Wolfprisen i medicin (1989) Copleymedaljen (2003) Laskerprisen (2009) Nobelprisen i medicin (2012)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sir John Bertrand Gurdon, FRS, (født 2. oktober 1933) er en britisk udviklingsbiolog. Han er mest kendt for sin banebrydende forskning indenfor terapeutisk kloning. I 1958 klonede han verdens første dyr, en frø, af en voksen frøcelle. Gurdons eksperiment beviste at hver celles genetiske materiale indeholder og bibeholder den information, der kræves for at blive en anden celletype. Dette har fået grundlæggende betydning for stamcelleforskningen, hvis mål det er at anvende uudviklede celler og få dem til at udvikle sig til ønskede celletyper.