Johannes Eduard Beissenherz
I denne artikel vil emnet Johannes Eduard Beissenherz blive behandlet fra forskellige perspektiver, med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dagens samfund. Johannes Eduard Beissenherz har været genstand for interesse og debat inden for forskellige vidensområder, og dets indflydelse mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem artiklen vil forskellige undersøgelser og vidnesbyrd blive undersøgt, som vil kaste lys over Johannes Eduard Beissenherz, og give læseren en bredere og mere detaljeret forståelse af dette emne. Derudover vil forskellige tilgange og meninger om Johannes Eduard Beissenherz blive analyseret for at berige panoramaet og præsentere en global vision af dets omfang og virkning.
| Johannes Eduard Beissenherz | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 18. september 1823  Frederikssund Kommune, Danmark |
| Død | 6. september 1912 (88 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Selvbiograf |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Eduard/Edvard (von)[1] Beissenherz (18. september 1823 i Frederikssund – 6. september 1912) var en dansk officer.
Han var søn af major C.T. von Beissenherz og hustru f. Smith, blev sekondløjtnant 1845, deltog i Treårskrigen 1848-50, hvor han blev såret, blev premierløjtnant 1849, kaptajn 1860 og oberst 1875. Under den 2. Slesvigske Krig var han kompagnichef. Beissenherz blev chef for Den Kongelige Livgardes linjebataljon 1883, generalmajor i forstærkningen og chef for Københavns væbning 1888 og fik afsked 1892. Han var kammerherre og Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.
Han var gift med Henriette Augusta Jacobine f. Prahl.
Von Beissenherz blev såret 2 gange under krigen 1848-50 henholdsvis i højre skulder og arm samt i ryggen. Begge projektiler han blev ramt af var af typen Dum-Dum-kugler. Træfningen i ryggen begravede sig i hans rygsøjle og kunne aldrig fjernes, mens den i skulderen blev fjernet.
Resten af sit liv havde Von Beissenherz svært ved at løfte højre arm helt op og han fik tilladelse af Kong Christian 9 til at hilse med venstre hånd fremover.