Johan Aagaard
I denne artikel vil vi nøje udforske emnet Johan Aagaard, analysere dets mange facetter og dets indvirkning på det moderne samfund. Johan Aagaard er et emne, der har fanget interesse hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed på grund af dets relevans på forskellige områder af dagligdagen. Fra dens indflydelse på teknologi til dens indvirkning på interpersonelle relationer er Johan Aagaard blevet et emne, der fortjener en nøje og omhyggelig undersøgelse. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i oprindelsen, udviklingen og konsekvenserne af Johan Aagaard med det formål at give en omfattende og opdateret vision om dette fascinerende emne.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Johan Aagaard | |
|---|---|
| Født | 3. maj 1818  Odense, Danmark |
| Død | 22. maj 1879 (61 år) København, Danmark |
| Søskende | C.F. Aagaard |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Gravør, xylograf |
| Elever | C.F. Aagaard |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Peter Aagaard (3. maj 1818 i Odense – 22. maj 1879 i København) var en dansk xylograf, bog- og kunsthandler, bror til C.F. Aagaard.
Aagaard kom 1839 som skomagersvend til København, hvor han, for en del under Andreas Flinch, uddannedes til xylograf. Fra 1842-47 udstillede han forskellige træsnit på Charlottenborg.
I 1849 gik han i kompagni med xylograf Axel Kittendorff. Og fra firmaet Kittendorff & Aagaard udgik der nu en række fortjenstfulde, godt illustrerede populære værker vedrørende Nordens historie.
Nævnes kan: Wilhelm Conrad Holst, Felttogene 1848, 49 og 50 (1852); Adam Fabricius, Danmarks Historie for Folket (I-II, 1854-55); Niels Bache, Danmarks, Norges og Sveriges Historie (I-V, 1867-76), ikke at tale om ugebladet For tre Skilling (1855-57), der fortsattes af I Hjemmet (1857-64), samt en Illustreret Almanak (1854-61).
Aagaard har fortjenesten af at have bragt kemitypien til anvendelse i Danmark, hvad der muliggjorde udgivelsen af J.J.A. Worsaaes Afbildninger fra det kgl. Museum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn (1854; 2. forøgede udgave 1859).
Efter Kittendorffs død i 1868 forestod han deres firma alene. 1852 ægtede han Ulrika Gustafva Rydberg, datter af grosserer Carl Rydberg i Sverige. 1876 modtog han Fortjenstmedaljen i guld og blev 1879 Ridder af Dannebrog.
Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Camillus Nyrop i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 1. bind, side 3, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |