Joachim du Bellay

Joachim du Bellay
Personlig information
Født	1522 Liré, Frankrig
Død	1. januar 1560 Paris, Frankrig
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Notre Dame
Far	Jean III du Bellay
Familie	Jean du Bellay, Seigneur de Gizeux (oldefar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Université de Poitiers
Elev af	Jean Dorat
Medlem af	Pléiade
Beskæftigelse	Forfatter, litteraturkritiker, digter
Fagområde	Renæssancelitteratur, Fransk litteratur
Kendte værker	La Défense et illustration de la langue française, Le fruit noir avec un noyaux, Les Antiquités de Rome[1], The Regrets[2]
Bevægelse	Pléiade
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Joachim du Bellay var en fransk poet født i 1522 i "Turmelière slot" (château de la Turmelière), i byen Liré i departement "Maine-et-Loire",(Tidligere kaldt Anjou) og død i 1560, i Paris.

Han var gejstlig, men hans titel som "Domherre af Notre Dame de Paris" forhindrede ham ikke at føre et mondænt liv. Han er kendt for værket "længslerne" (Les Regrets), en samling af 191 sonetter skrevet i forbindelse med hans ophold i Rom fra 1553 til 1557.
Den meste kendt af disse sonetter er nok "Ulysse" (Odysseus) (nr. 31 af 191).
Hans møde med den franske digter Pierre de Ronsard markerede begyndelsen på den franske poetiske bevægelse, "La Pléiade" (Plejade), en gruppe på syv franske digtere, som var:

• Pierre de Ronsard,
• Joachim du Bellay,
• Nicolas Deniso,
• Jacques Peletier du Mans,
• Rémy Belleau,
• Antoine de Baïf et
• Etienne Jodelle.

Deres ideer er samlet i en manifest, som er skrevet af J. du Bellay, og som hedder "Forsvar og beskrivelse af det franske sprog",(Défense et illustration de la langue française-1549). Værket udkom ti år efter "l'ordonnance de Villers-Cotterêts" ( Villers-Cotterêts dekret fra Francois 1., Frans 1. ) som fremtvang det franske sprog som administrativt og juridisk sprog i Frankrig.

• Défense et illustration de la langue française^(fr) (1549)
• L'Olive (oliven) (1549)
• Vers lyriques (De lyriske vers) (1549)
• Recueil de poesie, presente à tres illustre princesse Madame Marguerite, seur unique du Roy (1549)
• Le Quatriesme livre de l'Eneide, traduict en vers françoys (Æneides 4. bog oversat på fransk) (1552)
• La Complainte de Didon à Enée, prinse d'Ovide ( Klagesang fra Dido til Æneas, ovides prins) (1552)
• Divers Jeux Rustiques ( Diverse landlige lege) (1558)
• Les Regrets (Længslerne) (1558)
• Les Antiquités de Rome (Antikviteterne i Rom) (1558)
• Poésies latines, ( Latinske poemer) (1558)
• Le Poète courtisan (1559)
• Discours sur la poésie (1560)
• Sonnets à la reine de Navarre (1561)

Heureux qui, comme Ulysse^[3], a fait un beau voyage,
Ou comme cestuy-là^[4] qui conquit la toison,
Et puis est retourné, plein d’usage et raison,
Vivre entre ses parents le reste de son âge !

Quand reverrai-je, hélas ! de mon petit village
Fumer la cheminée, et en quelle saison
Reverrai-je le clos de ma pauvre maison,
Qui m’est une province, et beaucoup davantage ?

Plus me plaît le séjour qu’ont bâti mes aïeux
Que des palais romains le front audacieux,
Plus que le marbre dur me plaît l’ardoise fine,

Plus mon Loire gaulois que le Tibre latin,
Plus mon petit Liré^[5] que le mont Palatin,
Et plus que l’air marin la douceur angevine^[6].

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Joachim du Bellay
• Heureux qui comme Ulysse...ved Gérard Phillipe (fr)
• Heureux qui comme Ulysse...ved Ridan Sang, video med tekst. (fr)
• Museum du Bellay i Liré (fr)
• Joachim du Bellay Arkiveret 1. september 2007 hos Wayback Machine (en)
• The first complete translation into English of Du Bellay's Antiquités de Rome since Spenser Arkiveret 2. august 2007 hos Wayback Machine. (en)