Jernporten
I dagens verden er Jernporten blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Både på det personlige og faglige plan har Jernporten udløst adskillige debatter og diskussioner om dets implikationer og konsekvenser. Fra sin oprindelse til i dag har Jernporten haft en betydelig indflydelse på den måde, vi opfatter verden omkring os på. I årenes løb har Jernporten udviklet sig og tilpasset sig ændringerne og udfordringerne i miljøet og demonstreret sin evne til at forblive relevant og aktuel i en verden i konstant transformation. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de mange aspekter og dimensioner af Jernporten, analysere dens indflydelse på forskellige områder af livet og dens rolle i at forme nutiden og fremtiden.
Jernporten (rumænsk: Porṭile de Fier; serbisk: Ђердапска клисура) er en geografisk betegnelse for et område ved grænsen mellem Serbien og Rumænien, hvor floden Donau indsnævres og er svær at passere da den trænger igennem Karpaterne.
Under de Dakiske krige byggede Trajan en bro lidt længere nede af floden. Det var den første bro over Donau og dengang den længste i verden. På den serbiske bred findes en latinsk indskrift fra kejserens tid.
Ved slutningen af det 19. århundrede begyndte man at gøre Jernporten mere sejlbar, men det var først i 1970'erne, da man byggede Jernport-dæmningen, at man virkelig beherskede floden. To vandkraftværker blev også bygget på samme tidspunkt. Dette medførte oversvømmelsen af øen Ada Kaleh, der lå nogle kilometer opstrøms fra det øverste kraftværk.
Đerdap nationalpark i Serbien og Porṭile de Fier nationalpark findes i dette område.
Andet
Jernporten var også et stednavn i København, se Jernporten (København).
Henvisninger
 | Spire Denne artikel om Rumæniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
.svg){kind=small} | Spire Denne artikel om Serbiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |