I dagens verden er Jan Henryk Dąbrowski et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Fra videnskab til populærkultur har Jan Henryk Dąbrowski fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Som tiden skrider frem, fortsætter Jan Henryk Dąbrowski med at være et emne af interesse og debat, der påvirker både individuelle beslutninger og offentlige politikker. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Jan Henryk Dąbrowski, dens implikationer og dens indvirkning på nutidens samfund. Gennem en dybdegående analyse søger den at kaste lys over dette fascinerende emne og dets relevans for vores daglige liv.
Jan Henryk Dąbrowski | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. august 1755, 29. august 1755 ![]() Pierzchów, Polen ![]() |
Død | 6. juni 1818 ![]() Winna Góra, Polen ![]() |
Dødsårsag | Lungebetændelse ![]() |
Far | Jan Michał Dąbrowski ![]() |
Ægtefælle | Barbara Florentyna Chłapowska (fra 1807) ![]() |
Børn | Jan Michał Dąbrowski, Bogusława Mańkowska, Bronisław Dąbrowski ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Targowica-konføderationen ![]() |
Beskæftigelse | Officer ![]() |
Fagområde | Militærtjeneste ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Æreslegionen, Navn indgraveret på Triumfbuen, médaille de Sainte-Hélène, Sankt Annas Orden, 4. klasse, Sankt Vladimirs orden, 4. klasse med flere ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Jan Henryk Dąbrowski, født 29 august 1755 i Pierzchowice i Polen, død 6 juni 1818 i Winnogóra, Preussen, var en polsk general og nationalhelt.
Dąbrowski var 1771-92 i sachsisk militærtjeneste, og deltog 1792 i det polske militær. Han deltog i felttoget mod Rusland 1792 og i oprøret 1796. År 1796-1801 kæmpede han i fransk tjeneste i Italien, og blev 1802 divisionsgeneral i den Cisalpinske republiks tjeneste og senere hos kongen af Napoli. År 1806 vendte han tilbage til Polen og deltog som generalløjtnant med et polsk korps i Napoleons felttog 1807-13 og organiserede bl.a. opstanden i Storpolen (1806). Efter Józef Antoni Poniatowskis død blev han øverstbefalende over kejserens polske tropper. Returneret til Polen 1815, udnævntes han af Aleksandr 1. til polsk kavallerigeneral men trak sig 1816 tilbage til Winagóra i Posen, hvor han døde.
Han nævnes blandt andet i Polens nationalsang, Mazurek Dąbrowskiego, hvor han fremhæves som det polske folks leder.
{{cite encyclopedia}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)