I dag er Jakov Gotovac blevet et emne af stor betydning i dagens samfund. Flere og flere mennesker er interesserede i at lære mere om Jakov Gotovac og dets implikationer på forskellige områder af livet. Fra politik til teknologi til populærkultur har Jakov Gotovac vist sig at have en betydelig indflydelse på vores liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Jakov Gotovac, analysere dens oprindelse, udvikling og dens indflydelse i dag. Derudover vil vi se nærmere på, hvordan Jakov Gotovac har formet og fortsætter med at forme verden omkring os. Tag med os på denne opdagelsesrejse om Jakov Gotovac!
Jakov Gotovac | |
---|---|
![]() 1940 | |
Personlig information | |
Født | 11. oktober 1895 ![]() Split, Kroatien ![]() |
Død | 16. oktober 1982 (87 år) ![]() Zagreb, Kroatien ![]() |
Gravsted | Mirogojkirkegården ![]() |
Barn | Pero Gotovac ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Joseph Marx ![]() |
Medlem af | Det Kroatiske Akademi for Videnskab og Kunst ![]() |
Beskæftigelse | Dirigent, komponist ![]() |
Genre | Opera ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vladimir Nazor-pris (1964) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jakov Gotovac (født 11. oktober 1895 i Split, død 16. oktober 1982 i Zagreb, Kroatien) var en kroatisk komponist og dirigent.
Gotovac studerede komposition og direktion i Wien hos Joseph Marx. Han har skrevet den mest kendte opera fra Kroatien Ero s onoga svijeta (Ero fra den Verden) (1933-1935). Gotovac har også skrevet orkesterværker, kammermusik, korværker, sange og andre operaer etc. Han var dirigent på det Kroatiske National Teater (1923-1958), og dirigerede mange orkestre i Zagreb til sin død i 1982.
Spire Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |