Jacob Andreas Lunddahl
I denne artikel skal vi dykke ned i Jacob Andreas Lunddahl, et emne af stor relevans i dag. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Jacob Andreas Lunddahl været genstand for debat og undersøgelse af eksperter fra forskellige discipliner. I årenes løb har Jacob Andreas Lunddahl vist sig at være en afgørende faktor i folks liv, der har påvirket deres beslutninger, adfærd og opfattelser. Gennem et kritisk og analytisk blik vil vi forsøge at kaste lys over dette fascinerende emne, udforske dets forskellige facetter og dets implikationer i hverdagen.
| Jacob Andreas Lunddahl | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. september 1807  Maribo, Danmark |
| Død | 20. november 1888 (81 år) København, Danmark |
| Far | Hans Jacobsen Lunddahl |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Embedsmand, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kammerråd, Justitsråd |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jacob Andreas Lunddahl (19. september 1807 i Maribo - 20. november 1888 i København) var en dansk embedsmand og folketingsmedlem.
Han tog examen artium i 1824 og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1829. Lunddahl var fra 1830 volontør, senere skriver, ved Rentekammeret, hvor han derefter blev kopist 1832–1836 og fuldmægtig 1836–1837. Han var landfoged på Færøerne 1837–1852, blev kammerråd i 1847 og byskriver i Faaborg samt herredsskriver i Sallinge 1852–1864. Lunddahl var desuden valgt til Folketinget for Færørene 1866–1869. I 1864 fik han tildelt rang af justitsråd.
Lunddahl var søn af kammerråd Hans Jacobsen Lunddahl.
Bibliografi
- 1869 – Bidrag til Belysning af Færøernes financielle Stilling.
- 1851 – Nogle ord om de færøske Landboforhold.
Henvisninger
- Danske Jurister 1736–1936, 3. bind (1957), s. 100. (PDF)
- Løgtingið 150 – Hátíðarrit, 2. bind (2002), s. 257. (PDF Arkiveret 17. juli 2012 hos Wayback Machine)