Denne artikel vil behandle emnet Internetudbyder i dybden, udforske dets forskellige facetter og udrede dets betydning i den aktuelle kontekst. Internetudbyder har været genstand for interesse og debat i lang tid på grund af dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. I årenes løb har Internetudbyder udløst adskillige refleksioner og analyser, der viser dens relevans og indflydelse i nutidens samfund. Gennem denne artikel vil vi søge at kaste lys over Internetudbyder, hvilket giver en omfattende og detaljeret vision, der gør det muligt for læseren at forstå dets omfang og betydning i nutidens verden.
En internetudbyder (eng. Internet service provider, ISP) udbyder internetadgang.
Internetudbyderen har typisk et eget netværk med forskellige adgangspunker. For xDSL forbindelser vil det være på den nærmeste telefoncentral, hvor internettrafikken ledes over i en Trunc som er indgangen til udbyderens eget net. Her vil trafikken blive samlet og ledt gennem udbyderens net til hans forbindelse til det egentlige internet. Dette er årsagen til at man på en abonnementsledning ikke altid opnår den lovede hastighed, da de samlede hastigheder ikke matches på den interne forbindelse. Ved modem-adgang har internetudbyderen en modempool hvor opkaldet ledes til et frit modem og forbindes til udbyderens net og dermed internettet.
Internetudbyderen tilbyder som oftest en række it-services som f.eks. DNS, Usenet, SMTP, mail- og webhosting. Internetudbydere kan både være statsejet og non-profit, eller privatejet og profit.
Bemærk at hastigheden af din egen forbindelse kan variere meget, hvis du bruger en trådløs forbindelse bagved en kabelforbunden internetadgang. Grunden er at den trådløse forbindelse typisk er en båndbreddebegrænsning (flaskehals) i forhold til internetforbindelsen.