Inglefield Land

Inglefield Lands navn vækker genklang i manges hoveder, hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets relevans i dagens verden eller blot på grund af dets historiske arv. Inglefield Land har været genstand for debat, undersøgelse og beundring gennem årene, og dens indflydelse har overskredet grænser og generationer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Inglefield Land, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, herunder dens resultater, kontroverser og den arv, den har efterladt i samfundet. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage vigtigheden af ​​Inglefield Land og dens rolle i det felt, hvor den opererer, hvilket giver et omfattende perspektiv, der giver os mulighed for bedre at forstå dets relevans i dagens verden.

Inglefield Land
Overblik
Land Grønland
Oversigtskort
Inglefield Land ligger i Grønland
Inglefield Land
Inglefield Land
Inglefield Lands beliggenhed i Grønland 78°35′N 69°45′V / 78.583°N 69.750°V / 78.583; -69.750

US-kortblad fra 1987

Inglefield Land (grønlandsk Nuussuit (de store næs), er en ubeboet region i Avannaata Kommune i det nordvestlige Grønland. Inglefield Land, der udgør porten mellem Grønland og Canada, strækker sig fra Kap Alexander i sydvest til Humboldt-gletsjeren i øst og danner den sydlige kyst af Kane Bassin, en havarm mellem Grønland og Ellesmere Island.

Geografi

Mod nord ligger Kane Bassin, mod syd indlandsisen. Inglefiels Land er omkring 200 km fra vest til øst og omkring 60 km langt fra nord til syd.[1] Hiawatha-krateret er et stort nedslagskrater fundet under Hiawatha-gletsjerens isdække i nærheden af Inglefield Land.

Historie

Da den britiske navigatør John Ross udforskede området i 1818, var Smith Sund i Nares-strædet dækket af is. Han opkaldte Kap Alexander efter sit skib, men var ikke i stand til at sejle videre.

Under Anden Grinnell-ekspeditionen fra 1853 til 1855 blev Narres-strædet besejlet, og Inglefield Land blev navngivet til ære for den britiske admiral og polarforsker Edward Inglefield, som var den første, der sejlede ind i Smiths Sund.[2]

Fra 2004 til 2009 blev projektet "Inglefield Land Archaeology Project" udført i Inglefield Land for at få indsigt i tidligere bebyggelser. De ældste spor stammer fra Independence I-kulturen fra årene 2465 til 2203 f.Kr. Senere blev området beboet af Saqqaq-kulturen, Independence II-kulturen og Dorset-kulturen. Siden omkring år 1000 e.Kr. var området beboet af Thule-kulturen, der ligesom de øvrige kulturer var kommet fra Ellesmere Island og brugte Inglefield Land som indgang til Grønland.[3]

I nyere tid var Inughuit-bosættelsesgruppen Avannarliit placeret i den vestlige del af Inglefield Land. Disse omfattede de to bosættelser Etah og Anoritooq. Længere mod øst findes arkæologiske rester af bosættelser på lokaliteterne Aannartoq, Inuarfissuaq, Uingasoq og Qaqqaatsut. Endnu senere var den østlige del af Inglefield Land stadig et rejsemål for jagtture, så der det mindste midlertidigt var mennesker der. I løbet af det 20. århundrede blev Avannarliit forladt.[4]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Nunat Aqqi. Kort over stednavne, der er officielt anerkendt af Grønlands Stednavneudvalg. Oqaasileriffik.
  2. ^ Dan Laursen: The Place Names of North Greenland. In: Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (Hrsg.): Meddelelser om Grønland. Band 180, Nr. 2. C. A. Reitzels Forlag, Kopenhagen 1972, ISBN 87-421-0070-4, S. 264.
  3. ^ John Darwent, Christyann Darwent, Genevieve LeMoine, Hans Lange: Archaeological Survey of Eastern Inglefield Land, Northwest Greenland. In: Arctic Anthropology. Band 44, Nr. 2, 2007, S. 51–86, JSTOR:40316693
  4. ^ Knud Rasmussen: Beskrivelse af Thule Distrikt. Kap York – Kap Alexander. Bopladser, Erhvervsforhold. In: Georg Carl Amdrup, Louis Bobé, Adolf Severin Jensen, Hans Peder Steensby (Hrsg.): Grønland i tohundredeaaret for Hans Egedes landing (= Meddelelser om Grønland. Bind 60–61). Bind 1. C. A. Reitzel Boghandel, København 1921, S. 541 (Digitaliseret i Internet Archive