Inge Eriksen

I dag er Inge Eriksen et emne, der har fanget opmærksomhed fra mennesker over hele verden. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på hverdagen, har Inge Eriksen skabt stigende interesse i forskellige sektorer. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mest relevante aspekter af Inge Eriksen, fra dens oprindelse til dens udvikling i dag. Vi vil analysere dets implikationer, dets udfordringer og de mulige løsninger, der er blevet foreslået for at løse dette problem. Derudover vil vi undersøge ekspertudtalelser og erfaringer fra personer, der er blevet ramt af Inge Eriksen. Gør dig klar til at fordybe dig i en komplet og berigende analyse af Inge Eriksen!

Inge Eriksen
Inge Eriksen
Personlig information
Født22. oktober 1935 Rediger på Wikidata
Skørping, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. marts 2015 (79 år) Rediger på Wikidata
GravstedAlmen Kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokratiet Rediger på Wikidata
FarErik Eriksen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilmskuespiller, science fiction-forfatter, digter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOtto Gelsted-prisen (2001) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Inge Eriksen (født 22. oktober 1935 i Skørping, død 14. marts 2015[1][2]) var en dansk forfatter.

Baggrund

Hun tog studentereksamen i Aalborg og flyttede i 1962 fra Aalborg til København og var frem til 1972 politisk aktivist. Først som partiløs i Studentersamfundet. Fra midten af 1960'erne til dets opløsning i maj 1968 var hun international sekretær i foreningen.

Eriksen gik med Farum-afdelingen af Venstresocialisterne ved partiets dannelse 1967 og blev i foråret året efter valgt til hovedbestyrelsen og af Dagbladet Information døbt "blomsterbarn". I sommeren 1968 blev hun ansat på partikontoret og måtte derfor forlade hovedbestyrelsen.

Medlemmerne i hendes lokale partiforening var kendt som stærke modstandere af leninistiske strukturer og partidisciplin. Disse holdninger blev afspejlet i spritduplikerede tegneserier, fx VS-kongresavisen, Folkets truthorn. De stod også for bladet Kommunikation, der blev solgt på gaden og bl.a rummede artikler om østtyske dissidenter. "Blomsterbørnenes" sidste publikation fra 1970 var På vej mod ekstraparlamentarisme.

I 1969 havde Eriksen imidlertid meldt sig ud i protest mod de leninistiske stramninger i partiet. Hun fokuserede i stedet på sin læreruddannelse, som hun afsluttede i 1973.

Fra slutningen af 1980'erne indtil sin død var hun socialdemokrat.

Forfatterskab

Hun debuterede i 1975 med Kællinger i Danmark sammen med Jytte Rex.

Året efter debuterede hun med en romantrilogi: Victoria og Verdensrevolutionen, Fugletræet og Silkehavet (1981).

Hun har også skrevet en digtsamling: Forbudte Følelser, Klitrose, 1979, hvor der bl.a. findes digtet: Himmelsneen i min gård. Det handler om en blomst – kobjælden, om hvilket Inge Eriksen engang har sagt: For de stakler, der ikke ved det, så findes der en blomst, der hedder en kobjælde. En af de smukkeste findes på nordkysten af Sjællands Odde.

De seneste værker er en politisk romantrilogi Sommerfuglens vinge med undertitlerne: Tørvegraverne, De rumænske bøfler og Vinterhaven (1999).

I august 2003 udkom romanen Citrontræet og i 2005 romanen En kvinde med hat der delvist foregår i Aalborg.

Inge Eriksen havde et stærkt politisk engagement.

Bibliografi

Inge Eriksen har udgivet følgende:[3]

  • Kællinger i Danmark : agitationer fra ingenmandsland, 1975
  • Da Maj-Britt så rødt, 1976
  • Victoria og verdensrevolutionen, 1976
  • En kvinde fortæller om sin drøm, 1977
  • Ni liv : beretninger fra anarkiets lange sommer, 1977
  • Ved jorden at blive, 1977
  • Den 25. time, 1979
  • Forbudte følelser, 1979
  • Fugletræet, 1979
  • Træthedens anatomi, 1979
  • Amanda Screamers begær : en føljetonroman, 1980
  • Demokratiets billeder, 1980
  • En blå kalender, 1980
  • Fyraften, 1980
  • Nuets harpe, 1980
  • Vinden er ikke til salg, 1980
  • Danserinden i Tailem Bend, 1981
  • I et rum i en blok i en by i en verden, 1981
  • Klumperne, 1981
  • Silkehavet : en sørøverroman, 1981
  • Tiden er nu, 1981
  • Det brændende Atlanta, 1983
  • Møde i Danmark, 1983
  • Luderen fra Gomorra, 1983
  • Fuga for en stum normade, 1984
  • Rapport fra fremtiden, 1984
  • Stjernerne svarer ikke, 1985
  • Nord for tiden, 1985
  • Det er i nat endnu, 1986
  • Dinosaurernes morgen, 1986
  • Den japanske millionær : en gotiske kærlighedstoman, 1987
  • Benedetto og Lllalinini : en brevroman, 1988
  • Paradismaskinen, 1989
  • Og kattene, 1990
  • Alice, Alice, 1991
  • Hjertets femte kammer, 1992
  • Metamorfoser ; Rejsen i indre og ydre tid ; Cyberpunk : tre essays, 1994
  • Skytsengle : essays om tiden efter, 1994
  • Tiden er nu : kronikker & anmeldelser, 1994
  • Hertuginden, 1995
  • Lene Palm Larsen, 1995
  • Tørvegraverne, 1997
  • De rumænske bøfler, 1999
  • Huset på dragens ryg : Danmark, venstrefløj, rejser, 2000
  • Vinterhaven, 2001
  • I skrivende stund, 2002
  • Citrontræet : roman, 2003
  • En kvinde med hat : roman, 2006
  • Blues for en lyserød sko : roman, 2007
  • Brød og roser : af en romanforfatters erindringer, 2009

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Inge Eriksen, Den Store Danske
  2. ^ Ritzau; DR (14. marts 2015). "Forfatteren Inge Eriksen er død". dr.dk. DR. Hentet 14. marts 2015.
  3. ^ bibliografi.dk. "Inge Eriksen". bibliografi.dk. Arkiveret fra originalen 12. december 2007. Hentet 14. marts 2015.