In vernalis temporis

Denne artikel vil behandle emnet In vernalis temporis, som har skabt stor interesse og debat på forskellige områder. In vernalis temporis er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem tiden har In vernalis temporis været genstand for undersøgelser, analyser og divergerende meninger, hvilket har beriget diskussionen omkring dette emne. I disse linjer sigter vi efter at tilbyde et panoramisk og detaljeret billede af In vernalis temporis med det formål at give en bredere og dybere forståelse af dets betydning, implikationer og mulige løsninger.

In vernalis temporis er en ode forfattet af Morten Børup ca. 1500. Sangen er dog en gendigtning eller nyfortolkning af en ældre tekst. Den blev i 1895 oversat til dansk af Fr. Moth under titlen "Frydeligt med jubelkor". Melodien findes første gang nedskrevet i den finske nodesamling "Piae cantiones" fra 1582,[kilde mangler] men er ældre end fra år 1500.

Om denne ode (også kaldet majvise) skriver teologen Erasmus Laetus (også kaldet Rasmus Glad): "...foruden mange skuespil skrev han (Morten Børup) en dejlig ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene (på Aarhus Katedralskole) synge, når de den første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen."

Oden er i dag Aarhus Katedralskoles skolesang, og bruges blandt andet ved juleafslutningen og dimissionen hvert år, og spilles hver dag fra klokketårnet på Aarhus Rådhus.

"Frydeligt med jubelkor" optræder i Højskolesangbogen som nr. 282 og Den Danske Salmebog som salme nr. 721.

Teksten

klaverudgave, ukendt kunstner.
klaverudgave komponeret af Carl Nielsen, hvor fjerdesidste linje i hver vers gentages.
In vernalis temporis Frydeligt med jubelkor
Latin Dansk (v/ Fr. Moth)

In vernalis temporis
ortu laetabundo,
dum recessum frigoris
nuntiat hirundo,
terrae maris nemoris
decus adest deforis
renovato mundo,
vigor redit corporis,
cedit dolor pectoris
tempore iucundo.

Frydeligt med jubelkor
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
Frostens tid er omme!
Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær.
Nye skabningsunder!
Kraft på ny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder.

Terra vernat floribus
et nemus virore,
aves mulcent cantibus
et vocis dulcore,
aqua tempestatibus
caret, aër imbribus
dulci plenus rore,
sol, consumptis nubibus,
radiis potentibus
lucet cum calore.

Jordens rige blomsterpragt,
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke.
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
duggens perler rene
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene.

O quam mira gloria,
quantum decus dei!
Quanta resplendentia
eius faciei!
a quo ducunt omnia,
summa ima media,
formam speciei:
maior haec distantia,
quam sit differentia
noctis et diei.

Hvor dog Gud er god og viis!
Hvor er verden fager!
Hvor dog alt til Herrens pris
ånd og tanke drager!
Han har stort og småt på jord,
urten, som på marken gror,
form og farve givet.
Efter nat vi dagen nu
hilse vil med frejdig hu,
takke Gud for livet.

 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Litteratur

  • Gejl, Ib (red), Århus, Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000 (side 60)

Eksterne henvisninger

SangteksterSpire
Denne artikel om en sangtekst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik