I denne artikel vil vi behandle Immaterialret, et emne, der har fanget opmærksomheden hos adskillige personer rundt om i verden. For at give et omfattende og detaljeret overblik over Immaterialret, vil vi udforske forskellige aspekter relateret til dette emne, fra dets oprindelse til dets relevans i dag. Derudover vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området med det formål at tilbyde læserne en dyb og komplet forståelse af Immaterialret. Derudover vil vi analysere den påvirkning, som Immaterialret har haft på forskellige områder, samt dens mulige implikationer for fremtiden. I sidste ende har denne artikel til formål at kaste lys over Immaterialret og give læserne et informeret og berigende perspektiv på dette emne.
Immaterialret eller intellektuel ejendomsret er en fællesbetegnelse for retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser, fx kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning, designs og forretningskendetegn.
Beskyttelsen af immaterialrettighederne er lovbestemt. Der findes forskellige love for de forskellige frembringelser, der beskyttes. Disse love benævnes ofte eneretslovene, og har visse strukturelle fællestræk. Det er navnlig ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven. Der findes desuden en vis beskyttelse i markedsføringsloven.
Fælles for immaterialretslovene er også, at de i vid udstrækning er baserede i internationale konventioner og aftaler. De væsentligste og ældste af disse er Pariserkonventionen fra 1883 og Bernerkonventionen fra 1886. Disse – og en række senere konventioner – administreres og udvikles i dag af WIPO. Pariserkonventionen regulerer beskyttelsen af varemærker, opfindelser (patent) og industrielle designs. Bernerkonventionen handler om ophavsrettigheder.
Udover aftaler i WIPO-regi, er en del af den danske immaterialret i dag også baseret på EU-regulering og senest også på underaftaler til WTO-aftalen. Endelig administrerer UNESCO visse aftaler om ophavsret, ligesom der regionalt (fx i Europa – ikke kun EU) findes andre aftaler.
Betegnelsen "immaterialret" stammer fra tysk ret og anvendes i dag i hele Norden. Immaterialret og immaterialrettigheder omtales i dag også som IP-rettigheder eller IPR, hvilket stammer fra den engelske betegnelse intellectual property rights. ("IP" bør i denne forbindelse ikke forveksles med hverken internetprotokol eller international privatret.)
På dansk anvendes også betegnelsen intellektuel ejendomsret eller til tider industriel ejendomsret.
Peter Christian Binau-Hansen & Laurits Ketscher (2014): Kompendium i Immaterialret. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-47-8
Morten Rosenmeier m.fl. (2024): Kompendium i immaterialret – Kompendium 2024. 5. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757459722