I dag skal vi tale om Ijtihad, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i det sidste årti. Siden dets fremkomst har Ijtihad skabt stor interesse inden for forskellige områder, fra videnskab til populærkultur. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Ijtihad, fra dens indvirkning på samfundet til den nyeste forskning om emnet. Vi vil opdage, hvordan Ijtihad har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket mennesker på forskellige måder. Derudover vil vi undersøge nogle af de kontroverser og debatter, der er opstået omkring Ijtihad, og hvordan disse diskussioner har formet vores forståelse af emnet. Sammenfattende vil denne artikel give et omfattende og bredt overblik over Ijtihad, hvilket giver læserne en solid og opdateret forståelse af dette fascinerende emne.
Ijtihad eller idjtihad betegner den anstrengelse, islamiske retslærde gør sig, når de fx forsøger at formulere leveregler for dagligdags livsførelse, eller når de forholder sig teoretisk til abstrakte spørgsmål.
Begrebet omfatter alt selvstændigt arbejde med alle teologiske og juridiske kilder og dermed også den proces i de første islamiske århundreder, hvor den islamiske jura, teologi og samfundstænkning blev udarbejdet. Derefter var det en almindelig opfattelse, at denne proces var blevet tilendebragt med fremkomsten af de fire lovskoler - med et arabisk udtryk mente man, at "ijtihadens porte var blevet lukkede" omtrent ved udgangen af.
Den islamiske reformisme, der voksede frem i 1800-tallet og forsøgte at tilpasse islam til en mere moderne epoke med sociale og teknologiske fremskridt, anfægtede denne anskuelse og argumenterede for, at ijtihadens porte kunne og burde genåbnes. Det gjaldt således den egyptiske oplysningsmand og intellektuelle Rifa'a al-Tahtawi (1801-1873), der ønskede en tilbundsgående nytænkning af den islamiske jura, der kunne muliggøre, at det egyptiske samfund kunne tilegne sig og nyde godt af de nye tider. Andre islamiske reformister, der opfattede ijtihad som en nødvendig del af religionen, var Djamal ad-Din al-Afghani (1838-1897) og hans elev egypteren Muhammad Abduh (1849-1905).[1]
Ijtihad ses i modsætning til taqlid, efterfølgelse af et givet regelsæt, der for de islamiske reformister kom til at repræsentere stagnation og kritikløs accept af forbenede traditioner.[2]
Også en dansk muslim som Sherin Khankan henviser til ijtihad i sin argumentation for en reformeret islamforståelse.[3]
En mujtahid er en kyndig islamisk retslærd, der kan udlede islamisk lov (sharīʿa) via ijtihad.